græsvokset torvtag, smaa vinduer og veirslidte, graa vægge af russiske planker med bundter af torskehoder paa, og udenfor væggene kvindfolk, som med rappe næver angler linerne, og rundt omkring fisk paa hjell, fiskeslo, fiskelugt og søle. Ikke blot rundt om været var hjeller, men i selve gaderne, saa hvor man vassed og hopped var man under en himmel af torsk. Med torsken paa hjell og russen paa havnen, saa ved vi hvad tid det er, det er „makketiden“.
Vadsø.
Vadsø. Fra Kibjerg af bøier kysten i sydvestlig retning, vi damper indad Varangerfjordens svære havkjæft, ind til Vadsø. Den er hverken den nordligste elle østligste by, men den er den sidste og fjerneste by, hvis opgang i velstand, kultur og norskhed har krav paa vor særlige interesse. Hvis den by engang blir helt norsk,
