— Gløb), siden er den paa ti mils længde skille mellem
Rusland og Norge. Pasvig er bred og vældig, en konge
i sit rige, eller rettere som en endnu ikke indfanget
naturkraft, fri og unyttet, som en vild hest raader den
for dalen og farer sin stolte, sterke gang fra Enares
vældige vandhav, fra det store og ud til det større.
Pasvig som grænseelv.
Men inde i fjeldene har malmen sovet i millioner af aar, men nu synger det i den, nu vil den op, nu roper den paa elven og vil ha tømme og træksæle paa den frie vilde hest.
Begrebet elv gir ellers i Norge ikke indtryk af mægtighed, af majestæt. Men Finmarken har elve som virkelig er vældige, Alten, Tana og Pasvig, selv Glomma maa gi sig der. Pasvig er paa sine ti norske mile vand efter vand, 9 a 10 store vand, hvor den hviler sig godt ud. Paa de korte mellemstykker præsterer den 15 fosser, brede, tunge, drønnende fald, foruden lange rivende stryk. Pasvig er altsaa i sin helhed en besværlig vand-
