tryk, kan jeg ikke dømme om, men at den giør indtryk kan jeg bevidne. Saa intenst som man selv havde oplevet det føler man, hvordan mørket knuger som et blylaag paa hjernen, og man foretaar den forløsningens jubel den dag solskivens øverste rand er set fra de høiereliggende punkter, hilset af fæstningens sa1ut, og skolerne gir fri.
Vardøhus
Vardøhus ligger i et hjørne af byen, smukt ved sundet og peger udover de ældgamle mure med sine gemytlige gamle støvleskafter af no'en kanoner. Siden værnepligten ogsaa blev Finmarken til del kan den gamle fæstning briske sig med lidt mere militært liv, idet den er sæde for underofflcersskolen. Men fordi om der blinker no'en flere knapper og rasler lidt flere sabler langs de gamle smukke volde, saa er Vardøhus fremdeles en hyggelig liden idyl al en fæstningsantikvitet.
