dog var kommet til noget betydeligt Sammenstød. Alligevel lagdes der ikke nogen Hindring i Veien for Udførsel af norsk Trælast, og da der i det følgende Aar sluttedes Fred i Breda (21 Juli 1667). kunde Handelen end bedre gaa for sig. Biskop Jens Bircherod har i sine Dagbøger opbevaret en Erindring fra denne Tid, idet han skriver under 7 Marts 1667: »Hørte jeg en Skipper, som fra Norge var hjemkommen, fortælle om den skjønne Fordel, som Norges Riges Indvaanere havde af den sidste store Ildebrand, hvilken var forleden Høst til London, idet deres Tømmerlast, som til bemeldte Stads Opbyggelse behøvedes, blev jevnligen i en overmaade stor Qvantitet udført, saa at Landsaatterne kunde derfor begjære saa høi Betaling, som de vilde begjære. Thi uanseet, at der nu skulde være Krig mellem os og England, saa tillod vores Konge dog saadan Tømmer-Udførsel af Norge i Henseende til de mange gode Penge, som derved indbragtes i Landet. Hvorudover det var allerede bleven til et Ordsprog hos de Norske:
III. D. 2. S. 452–473. Norske Magasin. II. S. 224 fgg. O. Rygh i Illustr. Nyhedsbl. 1859. No. 2 fgg., og de der citerede Kilder. Y. Nielsen, Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden. Chra. 1877. S. 367 fgg. Nogle Oplysninger findes ogsaa i La vie de Corneille Tromp. A la Haye 1694, og et enkelt Træk i Pontoppidans Menoza. II. 30te Brev.
