var naaet op til 60 Skibe, hvoriblandt 40 store, i den Grad medtagen, at den endnu i 1735 kun talte 16.[1] Under disse Omstændigheder faldt det af sig selv, at den norske Trælasthandel for en stor Del gik over til at være passiv. Herunder maatte Kirken i London lide, idet dens Indtægter fra de norske Skippere selvfølgelig svandt ind til en Ubetydelighed imod forhen. Efterhaanden bedredes dog igjen Tilstandene, og den norske Skibsfart kom sig.
Af senere norske Kjøbmænd i London nedigjennem Aarhundredet vare følgende de vigtigste. John Collett den ældre,[2] (Søn af denne bekjendte Families norske stamfader James Collett), der levede her fra 1720 til sin Død 1759 og bl. A. som øverste Menighedsforstander erhvervede sig store Fortjenester af sine Landsmænds Kirke; han døde barnløs og efterlod en meget betydelig Formue, hvoraf de 205,000 Rdl., som han testamenterede sin Familie i Norge, maa have været den mindste Del, saasom hans »Universalarving« blev en anden norsk Kjøbmand i London, Claus Heide. Denne Heide (født i Norge 1700 og død i London 1774) var ligeledes øverste Menighedsforstander og en
