Den nye Trælasthandel havde i flere Henseender
en helt anden Character end den gamle Fiskehandel,
der for det første endnu vedblev i Hovedsagen
at tilhøre Hanseaterne. Thi medens Fiskehandelen
væsentlig kun gik for sig i Bergen, hvorhen
Tydskerne som bekjendt af al Magt bestræbte
sig for at samle den i et stort Hovedmarked, kunde
Trælasthandelen ifølge sin Natur ikke concentreres
paa enkelte Pladse, men maatte foregaa langs det
hele Land, overalt, hvor der gaves en Skovtrakt
og en Havn. Som Følge heraf kom Hollænderne
strax i et ganske andet Bekjendtskabsforhold til
den hele norske Kystbefolkning, end Hanseaterne
nogensinde havde gjort. Deres Besøg i vort Land
bleve ikke engang ganske indskrænkede til Kysterne,
men strakte sig stundom ogsaa et Stykke op i
Bygderne, thi de fandt som gode Kjøbmænd
snart sin Fordel ved at handle umiddelbart med
Skovbønderne langs Elvedragene, ja de havde i
sine Falkefængere Reisende, der søgte lige op til
de mest afsides liggende Høifjelde.
Hollænderne stødte i Norge paa en Nation, der vistnok for Tiden ikke egentlig kunde regnes
Skov. Man siger ogsaa i Danmark: Amsterdam staar paa Norge«. (Holger Jacobæus’s Reisejourual i Suhms Nye Samlinger til den danske Historie. III. Kbhvn. 1794. 4. S. 177).
