Denne siden er ikke korrekturlest
til Sverige, men ved de Norskes egne Anstrengelser havde befriet sig fra det nye Herredømme, saasnart Krigen var bleven fornyet. Hollænderne vilde nu bevæge Regjeringen i Kjøbenhavn til at overlade Throndhjems Stift til dem, men Englænderne blandede sig i Sagen, idet de netop toge fortrinligt Hensyn til den Nytte, som deres Rival paa Søen vilde kunne gjøre sig af de norske Matroser, og paa Grund af Englands protest maatte Nederlandene lade den hele Plan falde.[1]
Dersom de hollandske Marinearchiver fra hine Dage havde været i Behold, kunde man have haabet nærmere Oplysninger om Antallet af Norske i hollandsk Orlogstjeneste, men de ere destoværre
- ↑ Saga, et Fjerdingsaarsskrift, udg. af J. S. Munch. I. Chra. 1816. S. 117 fgg. Y. Nielsen. De nordenfjeldske Begivenheder i Aarene 1657–1660. (Program fra Nissens Latin- og Realskole for 1868). S. 41. Her citeres et engelsk Statsskrift fra hin Tid, hvori det bl. A. heder: »If the English should suffer ye Hollanders to become masters of Drontheim, there would thereby accrue to the Hollanders a incredible strength at sea, seeing that province alone by ye occasion of ye great fishing, that is upon that coast, is able to set forth in short time some thousands of seamen, whereof ye English have the proofe in ye war between the Hollanders and them, at which time theyhad onely ye King of Denmarks leave to leavy seamen there, and then wee may easily guesse, what is to be expected, if ye Hollanders should come to bee wholy masters there.«
