Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/24

Denne siden er ikke korrekturlest


Den dansk-norske Regjering der udentvivl længe havde seet skjævt til denne stærke Udstrømning af norske Søfolk, traf forøvrigt netop paa Molesworths Tid Foranstaltninger til at hindre idetmindste ligefremme Hvervinger i Norges Havne. I October 1692, altsaa under den Krig mellem William den tredie og Ludvig den fjortende, der endte med Freden i Ryswick, udgik der strenge Kongebud derimod. Ved Kongebreve til Magistraterne i samtlige Datidens Kjøbstæder sattes Livsstraf baade for Hvervende og Hvervede, og Commandanterne fik Befaling til i fornødent Fald at yde væbnet Hjelp til at hindre saadanne Hvervinger.[1]

Et talende Bevis paa, at Danske og Norske i det attende Aarhundrede vare bosatte i Holland i en ikke ganske ringe Mængde, kan ogsaa hentes fra den geistlige Historie. Christian IV skjænkede allerede i Aaret 1634 300 Daler til en luthersk Kirke i Amsterdam,[2] om hvilken det vel ikke siges, at den har været bestemt til dansk Gudstjeneste, men som dog utvivlsomt søgtes af Danske og Norske. I 1663 oprettedes en egen dansk-norsk

  1. Kgl. Rescripter o. s. v., udg. af Fr. Aug. Wessel-Berg. I. S. 237.
  2. Ny kirkehistoriske Saml. VI. S. 422, 458.