Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/45

Denne siden er ikke korrekturlest

penge, saa at de kom over til Holland i Januar 1700 og der fandt yderligere Hjelp af den danske Gesandt i Haag. Nogle Maaneder efter sendte Hollænderne i Forbindelse med England en Flaade til Øresund for at operere sammen med Carl den tolvte mod Danmark i Anledning af Frederik den fjerdes Angreb paa de gottorpske Besiddelser, og paa et af disse Orlogsskibe fik de tilbagevendende Nordboer Lov til at gaa ombord, men kom naturligvis ikke iland i Danmark, før Tractaten i Traventhal havde gjenoprettet de fredelige Tilstande. Nu kunde den vidtbereiste Barber endelig vende hjem til Norge og kom da efter 27 Aars Fraværelse atter til sin Fødeby Christiania. Hans Reisebeskrivelse, der er maadelig skrevet og indeholder et og andet ligefrem fabelagtigt, udkom først 1728,[1] men maa forinden, siden den allerede tidligere af Holberg kunde anføres som en bekjendt Fortælling, have været omspredt i Afskrift.

Her kan ogsaa mindes om den gamle Sømandsskik, der neppe endnu ganske er forsvunden, hvorefter den, der første Gang passerer visse Farvande, seiler forbi visse Forbjerge o. s. v., maa finde sig i eiendommelige, for ham selv ikke altid be-

  1. I Wielandts Nye Tidender om lærde og curieuse Sager for 1728. No. 15–20, ogsaa særskilt aftrykt fra denne Journal