op af danske Piger, som droge til Amsterdam »for at faa hundrede Gylden om Aaret i Løn«.[1] De færreste af disse Udvandrere medbragte imidlertid nogen synderlig Dannelse, thi det var jo i hin Tid en Sjeldenhed, at Almuesbørn i Danmark og Norge kunde læse, end sige skrive. Derfor have de sagtens i Regelen maattet nøie sig med tarvelige Kaar, og forsaavidt de bleve noget andet end Søfolk, var det vel Haandverkere og Tjenere. Enkelte Exempler kjendes dog tilfældigvis, der vise, at de stundom dreve det videre. En Nordmand, Johan Luder, levede saaledes i 1661 i Amsterdam som en velhavende Kjøbmand,[2] og i forrige Aarhundrede blev en Gut fra Vesthassel paa Vanse hollandsk Præst. Han besøgte siden engang sin norske Hjembygd og fik Lov til at prædike i dens Kirke; han hedte da Wessel ved en Afændring af Fødegaardens Navn.[3] Saadanne Navneforandringer vare ganske almindelige. En
- ↑ E. Pontnppidan. Menoza. III. 52de Brev.
- ↑ Chr. Bruun, Curt Sivertsen Adelaer. S. 125.
- ↑ Fortalt mig af Provst, Dr. J. Fritzner. Der hørte forresten ikke saameget til at blive Skibspræst i Holland; »mange af dem kaldes Domine, om de end vare Skræddere og Skomagere af Profession, naar de blot kunne læse Hollandsk og synge sine Psalmer«. (Odin Wolffs Journal. 1817. III. S. 111). Til virkelige Menighedspræster stilledes naturligvis ganske andre Fordringer.
