Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/74

udførte sine »saakaldte Helle- eller Fladstene« fra de yderste Øer langs Kysten uden at erlægge Told, men ved en kgl. Befaling af 19 Mai 1736 paalagdes der dem Lastetold ogsaa for Graasten.^[1] Efterhaanden lærte imidlertid Vestlandsbonden ogsaa at fordre Betaling for selve Stenen, og i den senere Del af forrige Aarhundrede angiver en med disse Forholde meget fortrolig Mand den gjennemsnitlige Indtægt af Graastenshandelen for Kystboerne i Lister og Mandals Amt til 2,600 Rdlr.^[2] Hertil kom blandt mere ogsaa Salg til Hollænderne af færdigbyggede Baade i Mængde. Disse byggedes især i Søgne mellem Mandal og Christianssand. Omtrent fra Midten af det attende Aarhundrede blomstrede her denne Industri, man talte 30 til 40 saadanne Baadbyggere alene i dette ene Sogn, af hvilke mange ingen anden Næringsvei havde. Fabrikatet, Skibsjoller, Spidsbaade o. s. v., afsattes til Hollænderne i Flekkerø, Hellesund eller Udø. Sagnet ved endnu at fortælle om en Mand i Søgne, der ved sin Død efterlod en Pung ganske fuld af hollandske Gylden,

1. F. W. Thue. Forsøg til Beskrivelse over Kragerøe o. s. v. S. 55.
2. Top. Journal. H. IX. S. 127. Jeg kan selv erindre, at jeg som Barn i Aaret 1841 saa et hollandsk skib indtage Graasten i Nærheden af Farsund.