I talrige Skarer droge saaledes Vestlandets
Gutter og Piger over til Holland, og det var i de
Dage kun faa Familier i disse Distrikter, som ikke
havde Slægt og Venner i Amsterdam eller andre
hollandske Stæder. Den bekjendte Almuehøvding
Christen Jensen Lofthuus, der i Aarene 1786–1787
fremkaldte alvorlige Uroligheder i Nedenes og
Raabygdelaget, var Søn af en Fader, der endte
sit Liv i hollandsk Tjeneste, og hans Pleiefader
havde indsat ham til Arving af sin Gaard med
Forbigaaelse af sine Broderbørn i Amsterdam,[1]
- ↑ Henrik Wergelands Samlede Skrifter, udg. af Hartvig Lassen. VIII. S. 182–184.
de i lutherske Kirker blive antagne til Herrens Bord, og ved Hjemkomsten paastaa uden Overhørelse og Confirmation at admitteres til Alterens Sacramente. Besovede Kvindfolk fare imod Tiden, da de skal gjøre Barsel, med fremmede Skippere til Holland, England og andre Steder uden Pas og ligesaa hjemkomme uden Pas og Bevis«. A. Faye, Christianssands Stifts Bispe- og Stiftshistorie. S. 325, 328. Mellem disse af Kærup omtalte lutherske Kirker i Udlandet har udentvivl den lutherske Kirke i Amsterdam været den vigtigste. Dens Menighed var meget betydelig, ja den »kunde ansees for den største og mest blomstrende lutherske Menighed i Europa«; den talte 25–30.000 Sjele og havde fem hollandske og en høitydsk Præst, tre Sygebesøgere og 18 Catecheter og Catechetinder. Th. Fliedner, Collectenreise in Holland und England. I. Essen 1831. S. 95. I 1741 blev en fattig luthersk Menighed i Utrecht støttet ved Collecter i Danmark og Norge.
