paa Befolkningen i hine Egne, er en Selvfølge. En anonym Beskrivelse over Lister og Mandals Amt, der maa være forfattet omtrent ved Midten af det attende Aarhundrede, bemærker ogsaa: »Bønderne ved Søkanten ere meget tilbøielige til Søfart og særdeles til den hollandske Nations Levemaader, der medføre et meget frit Liv og Magelighed«.[1] Overhoved skildres Følgerne af de hyppige og langvarige Ophold i Holland af Samtidige som alt andet end heldige. Amtmand Holm finder saaledes, »at jo nærmere man kommer Søkysten, jo mere viger god Tænkemaade fra Almuesmanden, som bliver en Blanding af fremmede Nationers, hollandsk i Særdeleshed, med egen, hvilken aarsages af den almindelige Overgang af Mand- som Kvindekjønnet og disses ved Tilbagekomsten bagvendte Sæder«.[2] Den samme Forfatter mener ogsaa, at Udvandrerne i Regelen ikke vandt synderlig materiel Fordel. »Nogle«, siger han, »bringe lidt hjem af Penge, endel slet intet uden en hollandsk Trøie. Andre blive der enten af Lyst, eller mest af Trang, da de ved Gjeld ere solgte ligesom til bestandige Livsslaver«.[3] En
Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/92
Denne siden er ikke korrekturlest
