Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/95

Denne siden er ikke korrekturlest

allerede i 1704, da Frederik IV. besøgte Staden, saa rig paa egne Skibe, at Kongen og hans Følge forbausedes derover,[1] og senere pleiede endog Christianias Capitalister hyppig at anbringe sine Penge i Arendalske Skibsparter.[2] Man finder dog endnu i Christian VI.s Tid ikke faa Folk af begge Kjøn fra Nedenes bosatte i Holland eller farende derfra.[3]

Christianssand tog et betydeligt Opsving under den amerikanske Krig ved Fragter og Skibsbyggeri, skjønt rigtignok Freden i Versailles »blæste mange Entrepriser og Projecter i Asken«. »De Dage«, heder det, »vare Huggeres, Tømmermænds og Consorters gyldne Tid; de gjorde sig rare, og de Handlende maatte finde sig deri og antage Kyndige og Fuskere i Flæng, for at udføre de Anlæg, som Freden siden standsede«. Dan. Isaachsen var den første Forretningsmand paa Stedet, næst ham Peder og Claus Mørch, Raadmand Moe og en forhenværende Sølieutenant Holtermann.[4] Nabostedet Mandal var ligeledes i Opkomst. Her

    nøiagtig Tegning af De Haven van Maerdou, den eneste der afbildede norske Havn.

  1. M. S. D(edekam), Bidrag til Arendals Beskrivelse. Arendal 1860. S. 25 fgg.
  2. J. N. Wilses Reiseiagttagelser. I. S. 158.
  3. Skifteprotokollerne f. Ex. for 1736–1737.
  4. A. Eckstorms Sandfærdige Fortællinger. S. 99 fgg.