Side:Norge og foreningen med Sverige.djvu/51

— 44 —

Men den ånd som tvang De Geer til i sit forslag om unionsparlament at forsynde sig ikke blot mod al logik, men også mod selve grundlaget for unionen, den ånd har endnu herredømmet i den svenske politik, og det var på dens alter at den svenske regjerings chef, hr. Boström, fandt at måtte ofre sit til Norge givne ord. Og sålænge overhøihedslysterne og tanken om at omgjøre de to selvstændige riger Norge og Sverige til et Sverige, hvori Norge skal gå op som i en høiere enhed, sålønge disse lyster råder, sålænge er det vor ret og vor pligt at stille op mod al forhandling et «non possumus». Vi kan ikke forhandle uden efter en i ord eller handling afgit utvetydig erkjendelse fra Sveriges side, om at 90 års arbeide pa at skaffe Sverige en overhøihed nu er endelig frafaldt, og at den «fuldkomne jevnligbed» som var unionens grundlag, skal gjennemføres i ånd og sandhed.