Denne siden er korrekturlest
Hvo mindes ei det var en skyfuld Vaar
Da Slægten vaktes af sin dybe Blunden,
Og Friheds Demant blev saa godt som funden.
Og Tvangen knustes som et Potteskaar?
Og skjøndt nu Folket stod med krandset Haar,
Var dog dets Tankegang konfus i Grunden,
Og Styrken end af Nattekulde bunden.
Og Landet egentlig en Ødegaard.
Men Staters Aarskreds har et langsomt Løb,
Og Norges Vaar er end ei lagt tilbage,
Og mangen Spire gjemmer Jordens Skjød,
Og Blomsten hviler end i Knoppens Svøb,
Og føler Trykket af de kolde Dage
Da Solens første Glimt i Skyen brød.
