Denne siden er korrekturlest
Thi Glandsen, der i Ahne-Hallen brænder.
Kan ei fortabes, er en hellig Arv,
Der falder renterig til Folkets Tarv
Naar det kan hæve den med voxne Hænder;
Og medens Hallen sine Funker sender
Til Aandens Virken og til Plov og Harv,
Groer atter Helteoldets faste Marv
I klare Hjerner og i stærke Lænder;
Og derfor flyver med sit Varselsord
Den høie Saga over Fjeld og Fjorde,
Og Folket undres ved den sære Klang:
”Din Hjemstavn Bonde! er en hellig Jord;
Hvad Norge var, det maa han engang vorde
Paa Land, paa Bølge og i Folkerang!”
