Denne siden er korrekturlest
Ak, jeg er blind for denne ydre Røre;
Jeg søger Hjertet til de spredte Lemmer,
Jeg kan ei samle disse brudte Stemmer,
Mens Grundakkorden viger for mit Øre.
Jeg veed, at Vintren giver herligt Føre,
At dette Plankedriften meget fremmer.
At Malmen heises fra de dybe Gjemmer,
At der er Levevei ved Garn og Snøre.
Men heri øiner jeg endnu kun Haanden,
Der snapper, høkrer med hvad Himlen sender.
Og stødes frem af Elementers Krig;
Men uden Eenhed, Fyrighed i Aanden,
Og uden Dannekraft i travle Hænder,
Er gamle Norge kun et sminket Lig.
