Denne siden er korrekturlest
Bort da med denne jammerlige List,
At dække, under pralende Vravader
I tomme Skrifter eller tomme Gader,
Den norske Lunkenhed og Statens Brist;
Thi Skuffelsen har kun en stakket Frist,
Men lange Tider vammes ved, og hader
Den grove Kvalm, de affekteerte Lader,
Der daared Folket, øded Kraftens Gnist.
Men vil man stræbe, vil man fremad skride.
Da maa man hærde sig mod Døgnets Røst,
Og gribe Vaaben, stille sig ved Rangler;
Og fremfor alt maa man sit Standpunkt vide,
Og skue kjæk dets Farer og dets Mangler,
Og dernæst kvæge sig ved Haabets Trøst.
