Denne siden er korrekturlest
Men Dagen stiger, Søvnen er forbi,
Den snævre Verden lukker sig og svinder;
Den Vaagne hæver sig mod Fjeldets Tinder,
Og kaster Øiet fra den steile Sti.
Da dvæler han med stille Sympathi
Ved Sølverfloden, der i Dalen rinder;
Men snart hans Blik vil ile uden Hinder
Mod Horizontens hele Trylleri.
Det store Billed af den rige Dag
Forjager Drømmens Blendverk af hans Hjerne,
Mens Ætherstrømmen bølger i hans Bryst;
Thi der hvor Blikket rækker Sjølunds Kyst,
Og Kjølens sidste Bakker i det Fjerne,
Først der det skuer over Hjemmets Tag.
