| IX |
ogsaa flere Brudstykker af forskjellige Haandskrifter af Love, ældre end 1263,[1] hvilke saaledes, hvis man tidligere havde kjendt dem, maatte have været optagne i förste Bind, og, paa Grund af deres Vigtighed, aldeles fuldstændigt. Da det antages at interessere Granskere af Norges Antiqviteter og Lovhistorie, snarest muligt at lære disse Brudstykker at kjende, og der desuden ikke for det förste er Udsigt til at finde flere, hvis Opdagelse da maaskee burde have været oppebiet, meddeles de ved Slutning af nærværende Bind i et eget Afsnit som Supplement til förste Bind. Skrifttræk og Orthographi i disse Brudstykker vise, at de Haandskrifter, hvoraf de ere Levninger, alle have været Codices af förste Rang, og af særdeles höi Ælde. De henhöre til syv forskjellige Codices: een af den ældre Gulathingslov, fem af den ældre Frostathingslov, og een enten af den ældre Eidsivathingslov eller af den ældre Borgarthingslov. Alle disse Brudstykker ere af stor og særegen Interesse, men intet mere end det sidstnævnte. Til hvilken af de tvende angivne Love det hörer, lader sig ikke med Bestemthed afgjöre, men i ethvert Fald er det en höist værdifuld Levning, da, som bekjendt, ellers Intet af disse Love er blevet os bevaret, undtagen Christenretterne og enkelte i visse Bearbeidelser af Borgarthings Christenret indflettede ubetydelige Stykker af samme Lagdömines verdslige Lov.
Brudstykkerne af den ældre Gulathingslov ere især vigtige, fordi de indeholde Stykker, der ikke findes i Hovedcodex, f. Ex. det Cap. om Troldkvinde, der er optaget i Sverrers Christenret Cap. 98. Derimod udelades, besynderligt nok, Gulathingslovens Cap. 31, hvis förste Ord saaledes fremdeles bliver en Gaade.
Af de fem Haandskrifter af Frostathingsloven, hvoraf Brudstykker ere fundne, er den nedenfor med 2 betegnede Codex den mærkeligste, baade formedelst Brudstykkernes Störrelse og Mængde — der ere nemlig Brudstykker næsten fra hver af Lovens 16 Parter — og fordi der blandt dem findes flere, der kunne hjelpe til at udfylde den store Lacune i femte Part (förste B. S. 181), og det saaledes, at den i Not. 5 paa hiint Sted yttrede Gisning, at det Manglende omtrent maa have stemmet med visse anförte Capitler af Hákonarbók, paa det klareste bekræftes. Ogsaa Brudstykket af Cod. 4 maa ansees mærkeligt, fordi den Begyndelse af Sagetallet (sjette Part), som her forefindes, viser, at dette maa have været aldeles afvigende fra det, der udgjör sjette Part efter Redactionen i Cod. Resenianus, ligesom det og efter alle Kjendemærker at dömme er en ældre Bearbeidelse af Materien, end sidstnævnte. Overhoved viser en nöiagtig Sammenligning af alle fem Haandskrifters Brudstykker med Texten efter Cod. Resenianus i förste Bind, at denne baade i Alder og Godhed maa have staaet langt tilbage for ethvert af dem. Enhver Berigtigelse, som fremgaar af en saadan Sammenligning, er i Noterne anfört.
- ↑ See om dette Fund et Stykke af undertegnede P. A. Munch i Chr. C. A. Langes Norske Tidsskrift for Videnskab og Literatur, 1ste Aarg. 1847 S. 25—52 (med et Facsimile).
