Side:Norges geologiske Undersøgelse 11.djvu/10

Denne siden er korrekturlest
6
W. C. BRØGGER.

Granitgrænsen ved nedstigningen til Instestølen i Håkåhelleren, bar. korr. 650.5 mm. = c. 3850ʹ eller henimod 1210 m. (1208) o. h. Instestølen (Maursætsæteren) ligger, korr. b. 668½ mm. = 3165ʹ eller 993 m. o. h. Styrtningerne ved sæteren i Håkahelleren er granit.

28de Juli besteges Grydeberget ved Maursæt; bar. fremdeles, korr. b. 678 mm. = 2763ʹ eller 867 m. o. h.

Graniten under opstigningen hyppig porfyragtig grovkornet, øiegranit, lig graniten ved Sandvenvandet i Hardanger; hyppig stribet gneisgranit, også oftere med brudstykkelignende partier, begrænsede med skarpe kanter; dels også mere finkornig stribet, gjennemsat af lysere grovkornigere årer.

Fig. 3. Profil over Grydeberget ved Maursæt.

Denne siden inneholder en illustrasjon som bør klippes ut og lastes opp til Commons.

c. Kruset, knudret fyllit, med talrige kvartslinser.

b. Mørk fyllit c. 40ʹ.

Underst: Granit; granitgrænsen 3813ʹ (1198 m.) o. h.; toppen 4030ʹ (1263 m.) o. h.

Skifergrænsen i Grydeberget fandtes ved, korr. bar. 650.5 mm. = 3813ʹ eller henimod 1200 m. o. h. (1198). Den underste del af skiferformationen består af mørk alunskiferlignende fyllit uden kvartsårer, i en mægtighed af 30—40ʹ; derover som i Grønnenuten o. s. v. en mere bestandig af kvartslinser og kvartsårer opfyldt knudret blågrøn eller grøngrå fyllit, helt op til toppen. Medens den første synes at forvitre lettere og danner små fremstikkende alunskiferlignende flekker i mere overgroet skrænt, danner den senere ofte en glatskuret, bølget skråning uden vegetation.

Toppen af Grydeberget, korr. b. 645 mm. = 4030ʹ eller 1263 m. o. h.

29de juli. Besteg Bjoreidnuten i regn og tåge.

Graniten i foden og opover middelskornig lys; henimod toppen af lille Bjoreidnuten (korr. bar. 651 mm. = 3760ʹ eller