Side:Norges geologiske Undersøgelse 11.djvu/13

Denne siden er korrekturlest
9
LAGFØLGEN PÅ HARDANGERVIDDA.

atter fyllit, fald svagt SO, ensteds 20° eller svævende; skiferne er fulde af kvartslinser og kvartsårer. Skifergrænsen ved opstigningen til Tyndøleskaret på N.-siden af Middagshougen korr. b. 644 mm. = 3868ʹ eller 1213 m. Også i hele Bæreggen (N f. Fljodalselven) fyllit; skifergrænsen paa sydsiden af passet korr. b. 639.5 mm. = 4047ʹ eller 1270 m.

På sydsiden af Middagshougen ved Skinsbeite en stor med masser af vældige blokke besået slette gjennemstrømmet af Fljodalselven. Den faste fjeldgrund er her atter granit.

Alle Haraldshougene (4) består af fyllit; grænsen her ved korr. b. 637.5 mm. = 4125ʹ eller 1295 m. o. h.

Også Rypehougen og Trongeskarsnuten består af temmelig mørk fyllit.

Veigs dalføre granit, lys rødlig, med to feldspater rødlighvid ortoklas og grønlighvid oligoklas, derhos mørk biotit og rigelig kvarts.

I store Grananuten over graniten i foden først sortsmudsende mørk alunskiferlignende fyllit, fald SO, Derover blåkvarts (terrainet noget overdækket) i fladere lag. Så i stor mægtighed helt til øverste top glinsende fylliter, i den øvre del rig på kvartslinser og kvartsårer.

I høiden mellem toppene af store og lille Grananuten indleiet i fylliten en glimmerrig kalk.

3die august. Fra Hallaskarsæteren (amtskartets Nysæter) til Hårteigen og tilbage.

På veien fra sæteren til Hårteigen lidet blottet, Store myrstrækninger på vestsiden af Veigselven, hvorfra toges torv til brændsel. I disse myrer findes masser af fururødder, der også benyttes til brændsel.

Der hvor fjeldgrunden er blottet, er den granit helt frem til Viersdalsæteren; her stribet granit og gneis (?) til henimod Hårteigen. Underveis sees en stund efter at have forladt Nysæteren mod syd skiferformationens grænse i Naserne; fylliten hviler her på en længere strækning med svævende fald på graniten.