Forbi Frisætsæteren, Ulvefetsæteren til Olafsdalssæteren hele veien granit, af og til stribet gneisgranit; ved Olafsdal (bar. korr. 643 mm. = 4035ʹ eller 1266 m. o. h.) udmærket typisk finkornig granit.
Graniten fortsætter et stykke indover den strækning, der på amtskartet er betegnet som Venarheien. Kartet her uden navne og utilfredsstillende.
I Nibbenuten og Herrevasnuterne alunskifer og alunskiferlignende fyllit, sortblå af farve; derover blå kvarts. Skifergrænsen fandtes ved korr. bar. 6373⁄4 mm. = 4250ʹ eller 1335 m.; faldet svævende, mest sydligt.
Videre nordvest om Herrevasvandene ret på Høgevarden, under samme; overalt alunskifer med overliggende blåkvarts.
I foden af Høgevarden stikker atter granitunderlaget frem; bar. korr. 635¼ mm. = 4350ʹ eller 1365 m. o. h.
Grytehorjet sees herfra omtrent i SSV.
Videre mellem Høgevarden og Høgevardskjernene.
Over Bessebotnerne henimod Bessevandet. Her overalt i dagen mægtig tykbænket blåkvarts; bølgende fald ofte ganske fladt mellem Dimmedalsheiene og Bessevandet.
Ved nordenden af Dimmevandet umiddelbart langs vandet stikker atter graniten frem i et ganske lidet parti; bar. korr. her 641¼ mm. = 4150ʹ eller 1305 m. o. h.
Langs N.-siden af Dimmevandet grøngrå fyllit, og underst i samme marmor (lig Hårteigens), med skjæl af lys glimmer (talk?) eller flækket af striber af glinsende skifer, i bænke og tynde lag; derefter over marmoren hele tiden langs N.- og O.-siden af vandet grønblå krusede af kvartslinser og kvartsårer opfyldte fylliter med fladt fald.
I Gullikshaldenuterne ved N.-enden af Gullikskjern kommer atter den lavere afdeling med alunskiferlignende blåsort skifer og derover i toppene blåkvartsen med fladt bølgende fald; lagfølgen sees især tydelig i Skidtvåknuten ved sydenden af Gullikskjern, ligeså i Krokvasnuterne (på amtskartet Hellefjeld) og de søndenfor disse liggende Krokevasaxler, overalt alunskifer og blåkvarts i bølgende lag.
