Side:Norges geologiske Undersøgelse 11.djvu/18

Denne siden er korrekturlest
14
W. C. BRØGGER.


Gulliksvand korr. bar. 641¼ mm. = 4150ʹ eller 1305 m. o. h.

Ved S.-enden af Gulliksvand en ubenævnt nut, hvori sees voldsom sammenpresning af kvartsiten (blåkvartsen) med foldede, vertikale lag.

I Hansebunuterne de samme afleininger, alunskifer og blåkvarts.

Derpå nedstigning mod Kvænnas dalføre, hvor stribet gneisgranit møder.

Hansebustølen korr. bar. 644½ mm. = 4050ʹ eller c. 1270 m.

5te august. Fra Hansebustølen til Hulberget og tilbage.

Op gjennem en bakkedal med Hansebunuterne på venstre, Blyvardenuterne på høire hånd. Overalt i høiderne underst alunskiferbergarter, derover blåkvarts, lagstilling bølgende og foldet.

Amtskartet er omkring Hulbergsnuterne aldeles urigtigt; f. ex. Brakanuten ligger på kartet i NNV, i virkeligheden ret i O, Fjeldsjøbergene på kartet ret N, skal være i SO o. s. v.

Ved Hulbergskjernet måltes følgende profil i en liden høide V. for samme:

Fig. 8. Profil ved Hulbergskjernet.

Denne siden inneholder en illustrasjon som bør klippes ut og lastes opp til Commons.

c. Blåkvarts i tykke bænke, c. 120—140ʹ (c. 40 m.).

. Storhellet, tykpladet mørk skifer, 30ʹ (9 m.).

Forskjellige alunskiferlignende bergarter; blåsorte glinsende, stenglige og krusede mørke fylliter, c. 120ʹ (38 m.).

Bar. Hulbergskjern 641¼ mm. = 4280ʹ eller 1343 m. o. h.

Bar. Grænse mellem og 638¼ m. = 4398 eller 1380 m. o. h.