Side:Norges geologiske Undersøgelse 11.djvu/21

Denne siden er korrekturlest
17
LAGFØLGEN PÅ HARDANGERVIDDA.


Fra Litlossæteren til Valdalen.

Under opstigningen i skaret nord for Ravneberget ser man i frastand blottet profil i Store Kolds nordostlige ende: underst alunskiferafdelingen, derover blåkvarts, derover (kalk? og) den grøngrå glinsende skifer, der danner høiden.

I Ravneberget selv lige fra foden ved Litlosvand til toppen (bar. korr. 637 mm. = 4542ʹ eller 1425 m. o. h.) de samme grøngrå glinsende skifere, fald o. 20° SSO; skaret går omtrent tværsover strøget eller rettere OSO.—VNV.

I høiden mellem Koldsvandet og Koldevasdalen inversion; toppen er her bar. korr. 631 mm. = 4780ʹ eller 1500 m.

Fig. 11. Inversion i Koldevashøidens top.

Denne siden inneholder en illustrasjon som bør klippes ut og lastes opp til Commons.

e. Grøngrå kvartsårede glinsende skifere.

d. Marmor.

c. Blåkvarts.

Hvis man ikke strax efter fik se foldningen i Koldevasdalen og ikke kjendte profilerne fra andre steder på Vidda, kunde man her tage feil.

I Koldevashøiden fandtes på druserum i blåkvartsen talrige flere tommer lange krystaller af kvarts (bergkrystal), der også på adskillige andre steder findes i Viddas blåkvarts (Dvergsmidenuten, der deraf har navn o. s. v.).

Når man kommer fra høiden ned i dalbunden (Koldevasdalen) nord for Vasdalskjernene sees profilet klart i udmærket blottede vægge på begge sider; dalbunden her i høide korr. bar. 638 mm. = 4500ʹ eller 1413 m. o. h.

I dalbunden stikker på et par punkter under en snekavl (6te august!) granit frem. På begge sider af dalen umiddelbart derover: underst alunskiferafdelingen med den sædvanlige karakter, derpå den tykbænkede blåkvarts, så derover c. 30ʹ mg. kalk (marmor) lig Hårteigens, derover mægtige glinsende