Side:Norges geologiske Undersøgelse 11.djvu/23

Denne siden er korrekturlest
19
LAGFØLGEN PÅ HARDANGERVIDDA.

meget over 100 meter. I barometerhøide 678½ mm. korr. = 2878ʹ eller 903 m. o. h. udmærket planskifrig gråhvid kvartsitlignende bergart (helleskifer), fald 10—15° O., vexlende med kvartsrige fylliter i sammenhængende profil i over 100 meters mægtighed. I barometerhøide (korr.) 668½ mm. = 3250ʹ eller 1020 m. o. h. begynder glimmerskifere af forskjellig slags, endnu af og til vexlende med fyllitiske bergarter.

Nu bliver bergarten mere og mere grovkrystallinsk og feldspatførende, snart gående over i ægte gneisbergarter, lysrøde gneisse, glimmerrige gneisse o. s. v. i toppen med 12° fald mod øst, i temmelig betydelig mægtighed og af varierende udseende. Toppen selv lyserød nokså grovkornet planskifrig gneis; bar. korr. 645 mm. = 4162ʹ eller 1638 m. o. h. Det viser sig altså her, som i Hårteigen og i toppene ved Josndal i Sørfjordens dalføre (Skarsfjeld, Tveitnuten o. s. v.), at krystallinske skifere, af udseende ofte ikke til at skille fra grundfjeldets bergarter, kommer over de glinsende skifere (fyllitafdelingen) og altså er yngre end dictyonemaskiferen! — Fra Valdalssæteren til Røldal.

8de til 14de august. Røldalsprofilerne.

8de og 9de august i Røldal; regn.

10de og 11te august; exkursioner Røldal.

10de august. Tur fra Juvet over Hamrestølen, Grøndalsstølen tværtover Horreheien til postveien.

11te august. Tur fra postveien ret op fra Røldalsvandet til toppen af Horreheien, derfra til Grøndalsstølen—Juvet.

Ved Røldalsveien overalt langs vandet i bunden gneisgranit; undertiden grovkornig porfyrgranit (øiegranit) med indtil et par tommer store feldspatindivider.

Rundt omkring den bratte styrtning af Horreheienes ende ved Røldalsvandet sees lidt oppe i høiden fra vandet skiferformationen, hvilende på gneisgraniten i en skrå svagt bølget linie.

Da faldet underst i det hele er vestligt (dog se nedenfor om folder) er i den SSV—NNO. løbende bratte væg mod Røldalsvandet in den sydligste del af profilet de ældste lag alunskifer o. s. v. i den nordostlige del noget yngre lag, grøn-