Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/11

4 STENALDEREN I disse affaIdsdynger, som vidner om, at folk maa have bodd i aarhundreder paa samme sted, som kan blive op til 30O meter lange og 50 meter brede, og som kan naa en tykkelse af vel et par meter, finder en skaller af østers og andre spiselige skaldyr, som var sten- aldersfolkets vigtigste føde, foruden tusenvis af ben af flyndre, torsk, sild, aal og karpe. inde mellem disse ligger ben af tiur, vildand, gaas. sangsvane, maake og skarv, og knokler af vilde dyr, især hjort, raadyr og viIdsvin, men undertiden ogsaa urokse, ulv, ræv, gaupe, vildkat, oter og maar. Renen var derimod forsvundet. Mellem dette affald fra stenaldersfolkets maaltider findes gruer af sammen- lagte stene og ved dem Skaar af simple kogekar af brændt ler, og en mængde redskaber og vaaben af flint, ben og horn, sager, som var blevet kastet væk, fordi de var ubrugelige eller udbrugt. Menneskene livnærede sig, kan vi se, af jagt og liske, og hunden var fremdeles deres eneste tamdyr. Vi finder slige dynger rundt om paa jorden, i den gamle som i den nye verden; endnu den dag idag ophober der sig paa ildlændernes bopladser store hauger af skjæl og liskeben. l(jøkkenmøddingerne tilhører et lavt trin i menneskenes udvikling, da folk likte sig bedst ved søppelhaugen. Paa denne tid, da folk bodde rundt skaIdynger i Danmark, begyndte ogsaa de første mennesker at naa op til vort land. De seg langsomt og lidt efter lidt opover langs vestkysten af Sverige. Blev det for trangt paa et sted eller slap føden op, saa flyttede de længere væk og søgte at finde nye fiskegrunder og jagtmarker. En stor indvandring var det ikke; det var vist ikke mere end én eller etpar smaa familier, som hver gang flyttede Paa denne vis kom de tilslut fra Bohuslen ind i det sydøstlige Norge og bredte sig lang- somt fra Smaalenene rundt begge sider af Kristianiafjorden, opover til Solør og sydover til Jarlsberg og videre til Langesundsfjorden og sydover langs kysten til Lister og rimeligvis til Jæderen, som alt i kjøkkenmøddingtiden maa have rummet forholdsvis mange mennesker. Fra det flade Lister og Jæderen seg stenaldersmenneskene lang- somt opover langs vestkysten af vort land. Vi kan følge sporene af dem i den ældre stenalder helt op til Nordmør, hvor der omkring l(ristiansund og i de nærliggende bygder er opdaget en hel række stenaldersbopladser fra denne tid. De vigtigste fund fra den ældre stenalder i Norge er gjort paa Jæderen. I jordens historie er Jæderen et ungt land, et moræne- landskab, som er dannet ved isbræernes vældige arbeide. Men i menneskenes historie er det en af de ældste bygder i Norge. l vore