Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/15

8 STBNAÞoBRBN der er dog fundet bopladser, som ialfald fortæller lidt om menne- skenes liv. Geologerne har fundet ud, at da de første mennesker kom til Østlandet, stod vandet næsten 60 meter høiere i Kristiania- fjorden end det nu gjør, og store strækninger, som siden har hævet sig og er blevet tørt land, stod dengang under vand. Tyrifjorden var en arm af Kristianiafjorden, og udenfor Smaalenene var der en mængde øer og sund. Stenaldersfolket livnærede sig her ligesom paa Jæderen af jagt og fiske. De bodde helst nede ved fjorden og holdt til ved bunden af lune viker og poller. Nogle drog ogsaa lidt efter hvert indover til sjøerne i Smaalenene. Thi dengang var vandveiene i Smaalenene flere end nu, og i mange af indsjøerne var der rigt l“iske. “ Mange steder kan vi den dag idag gjøre os en forestilling om, hvordan sten- aldersfolkenes bopladser har ligget, f. eks.ved Skogen under GiltvetiSpyde- berg, tvers overfor det Økser af grønsten. NøstVct. Efter A.w. Brøgger. store elektriske kraftanlæg ved Kykkelsrud. Da de første mennesker kom did, gik fjorden ind næsten helt til Giltvet, og Glommen naadde i svære stryk ud i sjøen. Nedenfor elvemundingen i en stille bagevje udenfor strømlinjen satte menneskene sig ned Den bratte fjeldvæg, som de havde i ryggen, gav ly for storm og uveir, og i elveosen var der rigt fiske af laks og anden fisk. Den Største boplads paa Østlandet blev opdageti l879 paa pladsen Sjøskogen under gaarden NøStvet overfor Pollen inderst inde paa østsiden af Bundefjorden. - Derefter pleier gjerne hele denne tid at kaldes NøstVetkaltaren. - Nesodden var dengang en ø og Pollen en arm af fjorden. Menneskene bodde oppe under aasen i bakke- heldingen mod syd. Herinde er der paa et lidet jordstykke fundet hundredevis af raat tilhugne (omkr. l0--l7 cm. lange) aflange og flade økser af sandsten, lerskifer og kalksten. Desuden er der gravet frem en mængde flintfliser, slibestene af sandsten, skrabere med ru eg og en aflang liden rød sandsten, Som rimeligvis blev brugt til halssmykke.