Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/29

Denne siden er ikke korrekturlest

20 STENAl..DEREN som er prydet med ornamenter. De store, firearmede klubber, som undertiden findes, synes ogsaa, ligesom flintsverdene, at have været kampvaaben. Andre økser, f. eks. de lange, fint slebne flintøkser og de svære skafthuløkser, som var for tunge og store til praktisk brug, har rimeligvis havt en symbolsk betydning, været sindbilleder paa solens guddomsmagt eller gjenstande, som blev ofret. Det samme har vel ogsaa været tilfældet med de smaa, bare nogle faa centimeter lange stenøkser og flintdolker, som stundom findes - ’ I det hele begynder mod slutningen af stenalderen religiøse fore- stillinger at gjøre sig sterkere gjældende. Vi merker, at menneskene nu begyndte at tænke over livet og døden og at tro paa guddommelige magter, hvis gunst de søgte at vinde ved ofringer. lsær var det vel naturkræfterne, solen og tordenen og lynet, som man var begyndt at tilbede. Billedet af solen som et hjul, som vi møder hos næsten alle folkeslag, findes i Danmark alt i graver fra stenalderen, sammen med eiendommelige skaalformede fordybninger, som ogsaa i mængdevis fore- “ èỳm’bolskc Vaaben Efter O. 6ustsfson. l. Stenøks, 4.8 cm. lang. Jæderen 2. Stenøks, 6,3 em. kommer paa heueriStninger“ l g. H ltorp, S ydeberg,Smulenene. S. FIintdolk,9,6cm. ’ ’ m . ffIfig? Aur1n, Stjerd1len. N. ’l’hIem. Flere gange er der I jorden eller paa bunden af myrer fundet stensager, som ligger i en bestemt orden og ofte paa et underlag af næver. Paa Ekset i Volden i Søndmør har man saaledes i en myr fundet atten flintskrabere, som laa paa en næverskrukke i kreds rundt en flintskive. Paa Rød i Nesset i Romsdalen blev der fundet ti halvmaaneformede flintsager; de ni laa tæt ved siden af hverandre og den tiende tvers over disse. Endelig kan nævnes, at der i Glemminge i Smaalenene blev fundet fem flintsager, som stod paa ende i rad lige ved en stor sten. Disse og flere andre lignende fund kan ikke være varelagre; de maa være nedlagt som ofringer til en guddom. En slags votivstykker eller amuletter var sandsyn- ligvis ogsaa de nævestore, overmaade raat tilhugne, næveformede flintstykker, som efter sin form synes at være fra gammelstenalderen, men som først kan være lagt i jorden i den yngre stenalder. Det er ikke underligt, at slige levninger fra en længst forsvunden tid blev