Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/9

2 STENAI.‘DEREN n Kart over istiden. Efter de Gecr- danske øer blev landfaste baade med Jylland og med Skaane. Øster- sjøen blev et indlandshav; store sjøer opfyldte det meste af det mellemste Sverige og adskilte geografisk den sydligste del af den Skandinaviske Halvø fra det nordlige Sverige og fra Norges landom- raade. Denne tid kaldes am:ylus-tiden efter en liden ferskvandssnegl, som paa latin heder ane-ylas flavialis og som levede i Østersjøen. Det var muligvis i den første del af nystenalderen, at rensdyrfolket begyndte at trænge frem til de nordiske lande. Deres bopladser strakte sig i en endeløs kjede over lavlandets tundraer og sletter fra Asien og Urall]eldene i øst til Atlanterhavet i vest. Men efterhvert som klimaet blev mildere, søgte menneskene længere og længere nordover. De vandrede i smaa flokker, én eller etpar familier, idet de fulgte elve- leier eller kySter. Deres indvandring var ikke en flodbølge som paa folkevandringstiden, men et langsomt, naturbundet indsig af mennesker. Menneskene kom ikke tomhændede hid op til det høie nord. Under den aartusenlange vandring havde deres ryg rettet sig, deres pande høinet sig og deres træk var blevet mindre dyriske. De klædte sig i skind og huder. De forstod at gjøre ild op ved at slaa