Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/103

96 STRID OM ERKESTOLEN 1 NIDAROS hiem, dog under forudsætning af at Mareellus ikke bliver tanget eller syg. . Den 3. december 1450; gav Kristiern Marcellus et anbefalingsbrev til sin svoger markgreven af Mantua, og ikke længe efter har han vel begivet sig afsted. Daniel Kepken fulgte ham. l Koln vilde man ikke tage imod ham, og i Trient maatte han mod pant laane penge for at komme videre. Ud paa vaaren kom de til Rom, men opnaadde intet hos paven af det, som kontrakten med Kristiern gik ud paa. Kong Karl havde ogsaa sine udsendinger i Rom, som med held modarbeidede Marcellus, Dennes navn stod opslaaet paa kirke- døren i Rom blandt de bansatte, og han skulde nu ogsaa gjøre regn» skab for sit kollektorembede. To kardinaler blev opnævnt til at granske hans affærer, men inden deres kjendelse faldt, var Marcellus rømt fra Rom. Han besøgte hertugen af Milano, til hvem han havde hilsener fra Kristiern, og blev her vel modtaget. Men paa reisen videre kom han atter i pengenød. Han tog uden leide ind isit hus i Koln, hvor han gav sig til at lage falske breve, deriblandt en pave- bulle, som overdrog ham Nidaros erkestol. Den bekjendte kardinal Nicolaus af Cusa, som paa den tid opholdt sig i Tyskland som legat og af selvsyn havde lært Marcellus's falsknerier at kiende, lik ordre fra paven til at sætte ham fast. Han overdrog erkebiskopen iK5ln at udføre dette hverv, og denne lod Marcellus hefte den 1. sep- tember 1451; men inden maanedens udgang var Marcellus atter paa fri fod og begav sig til Kristierns slegtning hertug Gerhard af jlilieh. Sommeren 1452 linder vi ham atter i Kiøbenhavn, Eri maanedstid efter at Marcellus var rømt fra Rom, sendte paven biskop Baatnotomzaus Rttvtsenrtnt som legat til Danmark for at mægle fred mellem Kristiern og Karl og reformere kirken paa hoved og lemmer. Bartholomæus kom til Danmark høsten 1452, men maatte reise igien med uforrettet sag. For sin afreise sendte han den danske geistlighed et hyrdebrev, hvori han roser deres mange gode egenskaber, men dadler strengt, at kirkens mænd ikke finder at have brug for nogen reformator, da de paastaar, at de er ,,reformerte“; og heller ikke har de brug for nogen fredsmægler, da de har sluttet fred og overholdt den; det var den anden part (Karl), som brød freden. ,,0 daner, hvem har forhekset Eder til at afvise fredens engel, det apostoliske sædes nuntius, Eders visitator, sigende: ,,Vi trænger ingen reformator.“ »» Stol ikke paa løgnens ord, sigende: ,,Vi er kristne“, naar l ikke hører Kristi røst, naar _ han siger til sine apostler: ,den som tager mod Eder, tager imod