Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/104

Denne siden er ikke korrekturlest


STRID OM ERKESTOLEN I NIDAROS @1 mig, og den som forkaster Eder, forkaster mig.‘ Det er Gud de har forkastet; de er oprørere mod ham, naar de ikke hører paa pavens sendebud. Og ansvaret er deres, ikke kongens; ,,thi I har her den første forpligtelse, da I er de første raadgivere, de høieste i rang, de lærdeste i visdom, Guds hjords førere og vogtere. Idette folk og land hører kongen paa Eder, og han tror paa Eder. Det er ikke han eller hans høvdinger af den læge legion som skal sige, om Eders hjord trænger aandelig reformation eller ikke. Dette er Eders sag; herom venter han Eders raad, men l forkaster det". Han fremholder videre, at de før havde Iadet sig narre af ,,falske brødre“, som kom til dem i faareklæder med falske iærtegn (Marcellus). Bartholomæus har visselig oplyst Kristiern om, hvad man i Rom mente om Marcellus, og at man der havde et andet og bedre erke- bispeemne for Nidaros end denne forbryder. Det er muligt, at Kristiern overfor legaten har opgivet Marcellus og akcepteret en anden. Men isaafald har han snart skiftet mening; thi han sendte nu en af sine bedste mænd, den udvalgte biskop i Viborg KNUD MIKKELSS N, til Rom for at udvirke Marcel1us’s admission og fra- bede sig en pavelig hofmand til erkebiskop i Nidaros. Men Knud Mikkelssøn fik det svar, at Marcellus havde giort sig umulig; paven havde bansat ham i paasken (1451) og gav Kristiern det raad at vogte sig for ham. Medens biskop Knud var i Rom, udnævnte paven ved provision dominikaneren Hsmnk KALTISEN til erkebiskop i Nidaros (28. februar 1452). Han var født i Koblenz, havde studerer i Koln og taget baade magister- og doktorgraden i teologi. Fra omkring 1430 var han lektor ved domkirken i Mainz og kjetterinkvisitor; paa Baselkonciliet holdt han en stor tale mod husiterne. Han sluttede sig her til det pavelige parti og blevi 1440 (1. mai) udnævnt til Iærer ved den pavelige høiskole i Rom (magister sacri palatii). Kaltisen var en fremragende lærd og en alvorlig kirkemand, som paven ofte havde villet forfremme; men han havde selv modsat sig det. Nu lod han sig true til at overtage Nidaros erkestol, hvilket visselig kunde blevet til den norske kirkes gavn, om han havde faaet virke nogen aar i fred. Men Marcellus og Kristiern vilde det anderledes. Kaltisen siger selv, at han af paven blev sendt til Norge ,,for at reparere de skandaler", som Marcellus havde afstedkommer som ,,archipostulatus til Nidar0s“. Men pavens ,hovedøiemed'f var dog, ,,at ieg skulde gjenoprette freden mellem de to konger“. I den an-