Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/105

98 STRID OM ERKESTOLEN I NIDAROS ledning s gte Karls udsending i Rom, Birger Magnusson, at bestikke Kaltisen med 600 dukater for at binde ham til Karls interesser. Men ,,jeg vilde ikke“, siger Kaltisen. Med de bedste anbefalinger fra paven og kardinalerne, keiseren og keiserinden, erkebiskopen i Kdln, domkapitlet i Mainz og Kristierns morbror hertug Adolf i Slesvig kom Kaltisen til Kjøbenhavn, hvor der netop blev holdt et dansk raadsmøde hos kongen. Marcellus var, ogsaa tilstede, og om hans færd fik baade kongen og rigsraadet nu besked baade af biskop Knud i Viborg og af Kaltisen. Raadets geistlige medlemmer til~ raadede derfor kongen at godkjende Kaltisen som erkebiskop i Nidaros, og de verdslige raadsmedlemmer sluttede sig hertil. Da Kaltisen ogsaa lovede at ,,undervise" paven om, hvor ,,svigelig“ Karl havde opført sig mod Kristiern og riget, lod denne Mareellus's kan- didatur falde og tilskrev den 30. august I452 kapitlet i Nidaros, at Kaltisen havde ,,saadan bevisning og stadfæsting“ paa erkestolen, at man ikke kunde gaa ham forbi; hvis man fremdeles vilde holde paa Marcellus, ,,som saa svigelig haver omganget med vor, rigens og den hellige kirke i Trondhjems erende, som vi daglig nu kan for- fare, da maatte deraf komme en stor fordærv og besynderlig for den hellige kirke i Trondhjem. Thi, kjære venner, efter saadan leilighed som forskrevet staar, have vi nu med fornævnte vort elskelige raad (det danskel), som nu nærværende vare, valgt det som det bedste, at vi have førnævnte mester Henrik annammet og tilladt for en erkebiskop at blive i Norge. --- - Vi vil og med Guds hjælp det saa tænke og besinde, at saadanne fremmede og udenlandske per- soner skal efter denne dag ei saa fremkomme at vorde erkebiskope eller biskope i vore riger, som nu skeet er for saadan svigeligltted. som førnævnte Mareellus haver medfaret og daglig nu forfares‘. Men Kaltisen var endnu ikke tryg for, at Marcellus efter hans bort- reise atter kunde begynde sit muldvarpearbeide, og han bad, at man i tilfælde vilde sende Marcellus til ham, saa skulde han give ham be- sked. Baade konge og raad forsikrede, at de nu var færdige med Marcellus, og under afskedsaudiensen sagde kongen til Kaltisen: ,,jeg har den kjærlighed til paven, at ieg skal jage Marcellus ud af mine riger og overgive ham til paven, saa kan han handle med ham efter fortjeneste} l ugen efter Mortensmesse (ll.-17. november) kom Kaltisen til Bergen, hvor han traf medlemmer af Norges rigsraad og Nidaros domkapitel. De tog vel imod den nye erkebiskop, og biskop Torleiv i Bergen ,introniserede“ ham i Bergens domkirke og oplæste fra