100 STRID OM ERKESTOLEN I NIDAROS
Henrik Jensson frigivet mod 800 rhinsgylden i løsepenge, og det er
sandsynligt, at magister Olav ogsaa snart har faaet sin frihed. Samme
dag (1. junl) havde Olav Nilsson sammenkaldt 24 repræsentanter
for fylkerne i Frostatingslagen til et møde ierkebispegaardens borge-
stue for at bringe paa det rene, om trønderne vilde anerkjende
Kristiern eller Karl som Norges konge. I et velskrevet dokument,
som udstedes i folkerepræsentanternes navn, refereres de historiske
begivenheder vedrørende kongevalgene derhen, at Kristiern er ret
valgt og kronet, men Karl en usurpator og en fredsbryder ogligesaa
hans sendebud Orjan Karlsson, som forrige aar i dyb fred trængte
. ind i Norge og tvang endel af almuen til at følge sig. Det samme
har han gjort nu efter paaske, men flygtede, da Olav Nilsson og
hans følge sammen med erkebiskop Henrik kom til Trondhjem.
Hr. Olav og Peder Nilsson tilbød hr. Orjan og hans tilhængere
frit leide til et møde for ,,at høre med hvad skjel fomtevnte Orjan
Karlsson eller hans selskab gjorde vor naadige herre kongen og
hans almue saadan overvold, ufred og skade“. Hr. Orjan vilde dog
ikke komme ,,til ords" med rigsraadet, men rømte bort. Det er
neppe tvilsomt, at sympatien for Kristiern i Trøndelagen baade hos
geistlighed og folk havde været temmelig kjølig, og er det fremdeles.
Henrik Kaltisen tog straks alvorlig fat paa at gjenreise kirkelivet
i sin provins. Vi har bevaret hans kopibog, som er en hovedkilde
til disse aars historie og viser, med hvilken utrættelig flid han har
søgt at sætte sig ind i og udrede alle tvilsomme spørsmaal, sotn han
enten selv stødte paa eller som blev ham forelag af andre. Der
foreligger 40 slige udredninger fra det ene aar, han opholdt sigi Norge.
De vidner om hans dybe indsigt ikke blot i den kanoniske ret, men
ogsaa i den norske kirkeret. Der er ingen tvil om, at hvis denne
alvorlige og pligtopfyldende prtelat havde faaet leilighed til at fort-
ssette som han begyndte, vilde den norske kirkes baade indre og
ydre forfald ialfald kunne være holdt tilbage.
Men nede i Kjøbenhavn havde Marcellus atter faaet kong Kri-
stian til at lytte til sine løgnhistorier. Han fortalte, at han var blevet
vel modtaget af paven, som intet havde imod at ,,admittere" ham
til Nidaros erkestol. Men det var Karl og dennes udsending i
Rom, som havde forhindret det. Paven havde derfor sendt Kaltisen
for at hjælpe Karl til at faa Norge igien. Kaltisen stod i livlig for-
bund med Karl. Og desuden havde paven ingen ret til at udnævne
erkebiskop uden foregaaende kapitelsvalg l Koln var han paa det
skammeligste blevet plyndret og mishandlet, og han fik i den anled-
l
Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/107
Denne siden er ikke korrekturlest