Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/107

100 STRID OM ERKESTOLEN I NIDAROS Henrik Jensson frigivet mod 800 rhinsgylden i løsepenge, og det er sandsynligt, at magister Olav ogsaa snart har faaet sin frihed. Samme dag (1. junl) havde Olav Nilsson sammenkaldt 24 repræsentanter for fylkerne i Frostatingslagen til et møde ierkebispegaardens borge- stue for at bringe paa det rene, om trønderne vilde anerkjende Kristiern eller Karl som Norges konge. I et velskrevet dokument, som udstedes i folkerepræsentanternes navn, refereres de historiske begivenheder vedrørende kongevalgene derhen, at Kristiern er ret valgt og kronet, men Karl en usurpator og en fredsbryder ogligesaa hans sendebud Orjan Karlsson, som forrige aar i dyb fred trængte . ind i Norge og tvang endel af almuen til at følge sig. Det samme har han gjort nu efter paaske, men flygtede, da Olav Nilsson og hans følge sammen med erkebiskop Henrik kom til Trondhjem. Hr. Olav og Peder Nilsson tilbød hr. Orjan og hans tilhængere frit leide til et møde for ,,at høre med hvad skjel fomtevnte Orjan Karlsson eller hans selskab gjorde vor naadige herre kongen og hans almue saadan overvold, ufred og skade“. Hr. Orjan vilde dog ikke komme ,,til ords" med rigsraadet, men rømte bort. Det er neppe tvilsomt, at sympatien for Kristiern i Trøndelagen baade hos geistlighed og folk havde været temmelig kjølig, og er det fremdeles. Henrik Kaltisen tog straks alvorlig fat paa at gjenreise kirkelivet i sin provins. Vi har bevaret hans kopibog, som er en hovedkilde til disse aars historie og viser, med hvilken utrættelig flid han har søgt at sætte sig ind i og udrede alle tvilsomme spørsmaal, sotn han enten selv stødte paa eller som blev ham forelag af andre. Der foreligger 40 slige udredninger fra det ene aar, han opholdt sigi Norge. De vidner om hans dybe indsigt ikke blot i den kanoniske ret, men ogsaa i den norske kirkeret. Der er ingen tvil om, at hvis denne alvorlige og pligtopfyldende prtelat havde faaet leilighed til at fort- ssette som han begyndte, vilde den norske kirkes baade indre og ydre forfald ialfald kunne være holdt tilbage. Men nede i Kjøbenhavn havde Marcellus atter faaet kong Kri- stian til at lytte til sine løgnhistorier. Han fortalte, at han var blevet vel modtaget af paven, som intet havde imod at ,,admittere" ham til Nidaros erkestol. Men det var Karl og dennes udsending i Rom, som havde forhindret det. Paven havde derfor sendt Kaltisen for at hjælpe Karl til at faa Norge igien. Kaltisen stod i livlig for- bund med Karl. Og desuden havde paven ingen ret til at udnævne erkebiskop uden foregaaende kapitelsvalg l Koln var han paa det skammeligste blevet plyndret og mishandlet, og han fik i den anled- l