Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/111

104 STRID OM ERKESTOLEN l NUJAROS mod buller af Eugen IV (l43l-1447) og NikolausV (l447~I455), hvori disse forpligter sig paa sin gode tro, som træderi eds sted, til ikke at reservere sig embeder, men at afvente valg og postulationer og stadfæste disse.“ Hertil har Kaltisen først bemerket, ,,at hvad Marcellus her siger, ogsaa gjælder hans egen udnævnelse til Skaalholt, hvortil han er udnævnt uden foregaaende valg og uden kongens vidende". Men dette er overstrøget, vistnok af den grund, at der ved Skaalholt ikke var noget domkapitel, men de islandske bispestole blev besat af kapitleti Nidaros. Han begrænser sig derfor til at bemerke, at det er en falsk paastand, at paven med eds kraft skal have forpligtet sig til at afvente valgene, fordi paven aldrig har pleiet at paatage sig saadan forpligtelse. Og selv om paven vil respektere valgene, binder han sig dog ikke saaledes, at han ikke af en fornuftig grund skulde kunne handle anderledes, hvad praksis viser, saaledes som der stadig foregaar i verdens forskjellige nationer. Mareellus slutter saaledes: ,,Da nu retfærdighedens kilde, hvorfra de undertrykte rigelig hjælpes, hos Eders Herlighed og Eders raad er ved magt, saa flyr jeg til Eders Herlighed for ydmyg at vente paa, at den værdiges at forskaffe mig besiddelsen af den kirke, hvortil jeg med Eders naade og Eders rigers raad blev indsat, men berøvet den af broder Henrik, og derpaa tilbyder jeg mig for Eders Majestæt og hvor clet beleiligt er at staa ham og alle til rette. Og Deres Majestæt skal vide for visst, at saasnart den hellige fader paven bliver undervist om kronens og kirkens privilegler og rettig- heder, vil han ikke tillade, at riget og kirken yderligere svækkes af den nævnte broder Henrik! Han havde tilføiet: ,,fordi han ta: paven) er from og elsker retfærdighed og har faderlig kjærlighed til alle.“ Men efter sine erfaringer ved kurien, fandt han det klogest at stryge denne passus. Kaltisen bemerker tilslut: ,,Da sagerne, 0 herligste konge, staar saaledes, bør min ret opretholdes og ikke krænkes. Heller ikke ' havde jeg virkelig kunnet tro, at der i Eders Høiheds nærvær skulde forhandles paa denne maade. Der bør paalægges ham evig taushed; thi jeg vil ikke mere høre paa ham; thi hans mund er fuld af løgn og svig; han er ogsaa en aabenbar meneder, idet han bekjæmper de pavelige reservationer og provisioner, hvilket eri strid med hans ed, Og han oplaegger raad mod sin erkebiskop, hvilket er i strid med bispernes ed.“ Heraf følger, at hans sidste ansøgning, hvori han som ,,spoliatus" (røvet) ansøger om restitution, er frivol,