Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/118

STRID om ERKESTOLEN 1 NIDAROS lll sagen ,,tiI vort rige Norges raad og parlament", og ,,vi frygter, at det ikke videre vil behage dem, at denne kirke forbliver ubesat". Med hensyn til besættelsen af Bergens bispestol, meddeler han, at efter biskop Torleivs død ,,har kapitlet valgt en af Danmarks riges adel til biskop, som efter hine (a: de norske) kirkers sedvane har tiltraadt embedet, og, som vi ved, støttes han af hele rigets raad, uden hvis vink det vil være os vanskelig at foretage noget nyt“. Marcellus, som var rasende over, at han ingen vei kom ved kurien, fandt dog nu ud, at det var bedst at antage Paulusjustiniani som biskop i Bergen og saa sende ham som kongens sendebud til Rom baade i Nidarossagen og Mareellus's eget erende. Dette forslag fandt støtte hos den svenske erkebiskop Jons Baakrsson Oxen- STIERNA, som dengang havde meget at sige hos Kristiern. Følgen var, at kongen anerkjendte Paulus og optog ham irigsraadet ,,med freds- kysset efter sedvane“. Dette meddeles paven, kardinalerne og flere. Særlig er der et rørende brev fra Marcellus til kardinalen Ainea Silvio Piccolomini, hvori han paaberaaber sig sit gamle kjendskab og venskab for denne. Kongen ventede sig meget af sit nye sen- debud til Rom og udmerker ham med Elefantordenen, Nordens første orden, indstiftet af Kristiern, muligens efter Marcellus’s initiativ. Dr. Paulus's slegtning og ledsager, Edvardus _]ustiniani, og Gemi- nianus Trevinianus nød samme udmerkelse. Den nye brevflom havde dog ikke mere virkning end den tid- ligere. Enden blev, at paven indhentede Kaltisens endelige ansøgning om afsked, og den 7. juni 1458 blev OLAV Taoivnssou udnævnt til erkebiskop i Trondhjem og Kaltisen til (titulær) erkebiskop i Caesarea, med en pension af Nidaros erkesæde paa 200 rhinsgylden aarlig. Han døde i Koblenz 26 oktober 1464 og blev begravet i domni- kanerkirken ved et alter, som han der havde stiftet til St. Olavs are. Med erkebiskop Olavs udnævnelse var Kristiern vel fornøiet; thi han havde jo selv i 1453 foreslaaet ham til Kaltisens eftermand, og Olav havde i Here aar været erkestolens forvalter og medlem af rigsraa- det. Derimod beredte kurien ham en ny skuffelse ved at udnaevne en engelsk dominikaner til Gotskalks eftermand i Hole; dette skede efter dr. Paulus's anbefaling, som ikke vidner om nogen kirkelig interesse. Den nye Holebisp, som ogsaa hed PAULUS, var mest kjendt som sjørøver og [et uvidende menneske, som ikke engang havde kundskab som Iden simpleste klerk. Baade til paven og til Colonna klager Kristiern over denne hensynsløse tilsidesættelse af Norges privilegier angaaende hispevalg, og han minder paven om