Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/119

|]2 STRID OM ERKESTOLEN 1 NIDAROS hans med dr. Paulus oversendte løfte, at udlændinger for fremtiden ikke skulde udnævnes til biskoper i Norge, Heller ikke havde Kristiern held med sine øvrige andragendet- hos paven, og Marcellus blev for- bigaaet i taushed. Olav Trondsson drog høsten 1458 til Rom for at blive indviet, Desuden havde han flere vigtige hverv fra kongen: Han skulde ud- virke at Mogens Krafse, nu kongens kansler, blev koadiutor hos den gamle biskop Hennike i Odense, og at Øsel bispestol blev besat efter kongens ønske. Fra Mareellus medbragte han et brev til Ænea Silvio, som den 3. september 1458 havde besteget pavestolen som Pius ll, Han beder ham ikke glemme sig, som lever ,,i udlæn- dighed mellem de norske skiær“. Det er dateret 24. november 1458 og det sidste brev Marcellus i eget navn sender til Rom, Olav traf paven i Perugia. Han var paa vei til kongressen i Mantua, hvor der skulde forhandles om en fælles europæisk optræden mod tyr- kerne, Olav blev vel modtaget af paven og opnaadde ogsaa en gunstig afgjørelse af flere af kongens ansøgningerl Men med hensyn til bispe- stolen iØsel fik kongen ikke sin vilie, og heller ikke opnaadde han noget for Marcellus, Dermed lod Kristiern Maroellus falde; fra iuni 1459 forsvinder de sidste spor af ham i kopibogen, og 29. februar 1460 drukner han udenfor Sveriges kyst, Efter Marcellus’s fald opnaar Kristiern omtrent alt, hvad han søger om hos kurien; men prisen er hans anerkjendelse af Wien- konkordatet, ved hvis istandbringelse han paastaar at have været medvirkende, medens baade Nikolaus V og Calixtus lll har overtraadt det. Og deri har Kristiern ret. Konkordatet forbeholdt paven ret til at anvende sin provisionsret, naar et embede blev ,,ledig ved kurien“, hvilket forøvrigt var et meget tøieligt begreb. Men ellers skulde kanoniske valg finde sted, og paven kun stadfæste disse; dog kunde paven ,,af vigtige grunde og efter samraad med l<ardinalerne" providere et bispedømme eller et kloster med en mere værdig og bedre skikket person end den valgte. Denne undtagelses- regel giorde kurien til hovedregel baade iog udenfor Norden. Endelig havde paverne efter konkordatet ret til at besætte alle embeder, som blev ledig i maanederne ianuar, mars, mai, juli, september og novem- ber, undtagen de høieste embeder i kapitlerne, de saakaldte ,,næst- biskoppelige“, som efter konkordatet skulde besaettes af den ordi- nære myndighed (biskop og kapitel). Men i bullen ,,Ad sacram Petri sedem“ er der foretaget en redaktionsforandring, hvorved netop de ` ,,næstbiskoppelige" embeder bliver reserveret paven. Alle disse