KRISTOFFER SOM UNIONSKONGE 5
efter hosstaaende billede, som dog er malet
100 aar senere, og navnlig svandt han ind, X `
naar han viste sig ved siden af sin mægtige " _
svenske marsk. Den svenske Karlskrønike \ `
beskylder ham for hidsighed, drikfældig- ,
hed og usedelighed; men den er intet F
upartisk vidne. Derimod har den nok ret, . V
naar den beretter, at han til at begynde 1 y
med søgte at støtte sig til sine bayerske ‘ ` j
raadgivere og at drive en af rigsraadet V '
uafhængig politik, Som fyrsterne i de ' ~ _f."
tyske territorialstater vil Kristoffer have sit 1 ~ gl
,,geheimeraad“ ved siden af det nationale ` _
rigsraad. Men dette maatte han snart op-
give. [ alle tre riger spiller rigsraadet den ,1 {
_ afgjørende rolle, ogkongenharialtvæsent- ff? .,
ligt fuigt sit raads raad. `
Det var et naturligt ønske i alle tre 1
lande, at kongen ved at indtræde i egte- lj——-—-4
skab skulde grundlægge et indfødt konge- Kristoffer af Bayem.
hus, ogi september l445 egtede han Doto- E'"' """‘° licgffff "‘ """"’°‘
thea af Brandenburg, en datter af mark- '
greve Johan Alkymisten. Bryllupet feiredes med stor pragti Kjøben-
havn, hvor de tyske fyrstehuse, hansestæderne og de nordiske rigers
raad var talrig repræsenteret. Kongen havde fra Vadstena kloster
begjærer udlaant den bedste krone til dronningens kroning. Som
morgengavelen fik hun flere slotte og byer i Danmark og Sverige
og i Norge Jæmtland. Vil hun som enke tage bopæl udenlands, skal
hun istedet af hvert rige faa 15 000 rhinsgylden. Fra sin far skulde
hun have en medgift paa 30000 gylden. Den nye dronning var ved
bryllupet bare l4 aar gammel, og hendes egteskab med Kristoffer
blev barnløst. Han døde vel 2 aar efter (6. januar I448).
Under Lodiisemødet 1442 udgav Kristoffer - som allerede
nævnt - den 12, juni en dansk og svensk landefredsforordning, som
han allerede tidligere (9. oktober l44I) havde udgivet i Sverige og som
han senere (6. juli l442), lige efter sin kroning, publicerede i Norge.
Den indeholder hans indrepolitiske program som unionskonge, og dette
program gik kort og godt ud paa at opretholde fred og orden i rigerne,
hvad hans formand ikke havde formaadd. ,Kjære venner » siger
han — I maa vide, at vi vel forstandet have, at 'mange aar før vor
Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/12
Denne siden er ikke korrekturlest