Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/121

114 MARINUS DE FREGEN0 - DRONNINGENS ROMERREISE ned til reformationens indførelse. Heller ikke kan man se, at han efter sit uheldige forsøg med Marcellus har prøvet paa at intrudere udlændinger paa norske bispestole; det eneste eksempel, vi kiender paa hans direkte anbefaling af et bispeemne, er et meget varsomt brev til fordel for kapelmagisteren Alv Torgardsson, som i 1463 var valgt til biskop i Stavanger; han blev ogsaa udnævnt. Hans tidligere kaneellist Karl Sigurdssøn Skaktavl blev i 1476 udnævnt af paven til biskop i Hamar efter indstilling af kardinal Gonzaga, som for- mentlig har faaet sine instrukser fra Kjøbenhavn. Hans Teiste, som blev valgt af kapitlet og anbefalt af erkebiskopen og stadfæstet af paven. vides ikke at have faaet nogen særlig kongelig anbefaling, men var dog Kristierns høit betrodde mand i Norge. Heller ikke ved erkebiskop Gautes provision i 1475 synes kongen at have været virk- som; men forholde! mellem dem var godt. Kristierns ungdommelige overmod i 1450-aarene og Marcellus’s slette indflydelse blev heldigvis ikke varig. Efter Olav Trondssons udnævnelse i 1458 er der ro i den norske kirke. Under Skaramødet i 1458 fik den norske geist- lighed endog stadfæstet Tønsbergkonkordatet, som kongen under Mareellussagen paa det mest aabenbare havde krænket. Aarsagen til denne imødekommenhed skal vi senere lære at kiende. Norden blev i 1460- og 1470-aarene besøgt af sin tids dygtigste afladskræmmer Makmus oa Fneceno, som skulde samle penge til tyrkernes bekjæmpelse. I 1460-1463 lykkedes det ham at presse ud af Sverige ca. 750000 frcs., og i 1474--I477 indsamlede han i Dan- mark og nabolande ca. ‘/y million frcs., hvoraf Kristiern fik halvpar- ten. 1479 blev han atter sendt til Norden som legatus de latere med fuldmagt til at afgjøre alle svævende stridigheder mellem Karl og Kristiem. Men heraf blev der intet. Hans optræden som aflads- kræmmer havde giort ham grundig forhadt i hansestæderne, ogi I4S1 (12. mars) blev han stenet af indvaanerne paa kirkegaarden i Greifswald, hvor han havde søgt tilflugt. Han kom dog fra det med livet og døde i Rom sommeren 1482. Dronning DOROTHEA besøgtei 1475 Rom i anledning af jubilæums- aaret. Ved denne leilighed fik hun pavens bevilling til at oprette et universitet i Kjøbenhavn. Det blev indrenet efter Kiilnuniversitetets forbillede og fik sine første lærere derfra. Under dette ophold ved kurien satte dronningen iverk en langvarig proces med svenskerne om sin morgengave fra Kristoffers tid. Om Kristiems kirkepolitik siger en af dens bedste kiendere, at den var ,baade udfordrende og vaklende“, og han naadde derfor ikke