Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/123

116 KRISTIERNS HANSEPOLITIK I l450-AARENE vilde han og hans raad føie det saa, at ingen skulde fornærmes“. Bedre svar fik de heller ikke paa forskjellige klager over forurettelser i Sverige og Danmark. Ikke længe efter Halmstadmødet reiste Kristiern til Norge, hvor han fandt Bergens havn fuld af skibe og af selvsyn kunde iagttage den tyske handels dominerende betydning. Kontorer gav ham ogsaa . en pompøs ledsagelse til kroningen i Trondhjem. Men da han paa hjemveien opholdt sigi Bergen, viste han sig ikke videre taknemmelig for denne overvættes opmerksomhed fra kjøbmændenes side. De lybske Bergenfarere havde nylig paa veien til Bergen udenfor Skagen kapret et engelsk skib, som førte et engelsk gesandtskab til Preussen i anledning afenglændernes beslaglæggelse af den hansiske Bayfiaade det foregaaende aar, hvorved særlig Liibecks interesser var krænket. Gesandterne og skibets besætning sendte Bergenfarerne som fanger til Liibeck, men skib og Iadning tog de med til Bergen. Her blev de imidlertid indbyrdes uenige om byttets deling og bragte derfor sagen for kongen, som lod den paadømme af fire rigsraader. Dommen lød paa, at det engelske skib ulovlig var kapret paa kongens strømme, da det havde kongens leide, Bergenfarerne havde derfor gjort sig skyldig i sjørøveri og idømtes straffebøder, medens skib og gods var forbrudt til kongen, Kristiern tjente godt paa denne affære, da skibet var værdsat til 100000 rhinsgylden, og dertil fik han 20 læster øl i bøder, og desuden maatte tyskerne laane ham 1000 mark, som han dog næste aar betalte tilbage. Endelig maatte de love ikke at bringe sagen for nogen udenlandsk domstol. Men Bergenfarerne ansaa kongens fremfærd for en voldshandling og appellerede sagen til keiseren, Kongen sendte skibet til Kjøbenhavn, hvor ladningen blev solgt. Ogsaa ellers viste kongen sig ved denne leilighed lidet imøde- kommende mod den tyske kjøbmand i Bergen, Han stiller sig tvert- imod paa den norske hansepoliliks standpunkt fra l440»aarene og følger i tykt og tyndt den gamle kjøbmandshader Olav Nilssons raad. Efter dennes indstilling (relatio) stadfæster han saaledes den 8, september Bergens gamle byret, privilegier og retterbøter og særlig Kristoffers store retterbot af I444, som paa Kjøbenhavnermødeti l-447 paa vigtige punkter var ophævet (se s. 40 ff.), men nu atter sættes i kraft. Den 9. september stadfæster han Trondhjems byret og privilegier. Samme dag faar vistnok ogsaa Kontoret sine privilegier fornyet for ett aar, men samtidig giver han de tyske skomagere i Vaagsbotnen et særprivilegium, hvorved de drages ind under norsk