Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/124

' KRISTIERNS HANSEPOLITIK I 1450-AARENE 117 myndighed og opnaar handelsfordele paa kjøbmandens bekostning. Derved puster han til en indre strid mellem Kontoret og haand- verkerne (amterne), som i de par sidste aar var blusset mere og mere op. Amternes afhængighed af kjøbmanden var fastslaaet af stæderne i 1446 og blev urokkelig fastholdt af disses repræsentanter paa Kjøbenhavnermødeti 1447 (se s. 44 ff). Men siden den tid var der indtraadt et yderst spændt forhold mellem kjøbmanden og am- terne, og den 1. mai 1450 fremlagde Kontoret for hansedagen i Liibeek et vidløftigt klageskrift over amternes misforhold, Hovedanken var, at haandverkerne drev selvstændig import fra udlandet og traadte i direkte handelsforbindelse med nordmændene. De er ogsaa blevet mere kapitalsterke end de gamle statuter tilsteder og dermed ogsaa mere storsnudede overfor Kontorets mænd. En berettiget anklage mod haandverkerne var, at de negtede at betale tilbage de 400 arnheimske gylden, som kjøbmanden i 1440-aarene havde lagt ud for dem i bøder til Olav Nilsson og som de bevislig havde paataget sig at tilbagebetale i aarlige terminer. Dette fragik de nu, og en af dem sagde paa et møde, at de trængte pengene til at kjøbe faarekjød for, hvilket vakte munterhed og haanlige ord mod kjøbmanden. Sam- tidig begynder haandverkerne og særlig skomagerne at pleie venlige forhandlinger med arvefienden Olav Nilsson, som den ll. mai havde . meddelt Kontorets oldermand, at han havde givet amterne og særlig skomagerne ret til at bruge sine privilegier, til kongen kom. Den 29. juni havde kjøbmanden indstevnet amterne til et møde, hvor oldermanden forklarede, at da der ingen konge havde væreti Bergen i nulevende menneskers tid, maatte kjøbmanden for det almene bedstes og stapelens bestands skyld udrede en stor present og gave til Kristiern. Han spurgte da, om amterne vilde yde sit forholds- mæssige bidrag til en fællesgave eller give særgaver og for egen regning erhverve friheder og privilegier udover stædernes og kjøb- mandens. Herpaa gav skomagerne (1. juli) det svar, at de sad paa kongens jord (Vaagsbotnen) og maatte hilse paa kongen og hans raad med skjænk og gave, forat de kunde erhverve frihed og be- kræftelse til stædernes bedste paa sin eneret til at drive skomageri i Bergen (til salg), og derfor kunde de ikke yde noget til kjøbman- dens gave. Oldermanden forbød dem da at erhverve noget mod stæderne, stapelen og kjøbmanden, men ellers kunde de gjerne er- hverve særprivilegier. Heller ikke de andre haandverkere vilde støtte kjøbmanden, men klagede over, at dennes regimente var mere trykkende end før. Den 26. august fik amterne et brev fra Ltibecks