Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/126

KRISTIERNS HANSEPOLITIK I 1450-AARENE 119 undtagen for Rostock, som den 12. april 1451 havde faaet en fore- løbig stadfæstelse af det vidtgaaende privilegium, som Kristoffer paa egen haand havde givet dem i Heilegenhafen 22. oktober 1447. Dette skede lige efter et made med stæderne i Odense, hvor der baade var forhandlet om det engelske skib, som Kristiern havde frataget tyskerne i Bergen (se s. 116), og om hanseprivilegiernes stadfæstelse. 5 norske rigsraader var denne gang tilstede og gav sit bifald til Rostockerprivilegiets foreløbige fornyelse. Paa Avaskjær- mødet samme sommer søgte stæderne ogsaa forgjæves at opnaa noget for sig. Fra nu af bliver forholdet mellem Kristiern og stæderne stadig slettere. Forbud mod gjennemfart i Sund og Belt, kongelige kaperier, og særlig de farlige sjørøverier, som Kristerns yngre bror grev Gert af Oldenburg satte i scene, gjorde alt sit hertil. Samtidig begyndte Kristiern at begunstige hollænderne, idet Amsterdams pri~ vilegier blev stadfæstet 1. og 7. september 1452. Men da grev Gert omtrent samtidig tog 22 hollandske skibe under Norge, blev man baade i Holland og Zeeland ængstelig for at seile i de danske farvande, og for at fjerne denne frygt udstedte Kristiern den 4. juli 1453 et nyt leidebrev for Hollands og Zeelands indvaanere, dog paa det vilkaar, at de ikke maatte føre engelsk gods og ikke seile gjen- nem Beltet, men kun gjennem Øresund. Den 29. november gav han dem et nyt leidebrev, som nu ogsaa omfattede Vestfrisland, men forbød al trafik paa Island, Hetland og Færøerne. Ogsaa efterat s han i 1455 var forsonet med hansestfederne, fortsætter Kristiern at begunstige deres konkurrenter. Under Kristierns ophold i Bergen høsten 1453 kom det til et opgjør mellem kjøbmanden og Olav Nilsson. Det havde det uven- tede udfald, at hr. Olav blev afsat som lensmand i Bergen og den svenske landsforræder MAGNUS GREN indsat i hans sted. Opgjøret fandt sted i dominikanerklosterets hal, hvor stædernes privilegier blev sammenholdt med Iovbogen ~ som i Kjøbenhavn 1447 - og enighed opnaadd. Hr. Olav blev af kjøbmanden anklaget for at have røvet deres god., tillands og tilvands, og desuden blev han og hans bror Peder anklaget for ulovlig beskatning af nordfarerne, hvorved disses evne til at betale sin gjæld til kjøbmanden var forringet. De tyske kilder vil derfor vide, at Olavs afsættelse blev begjæret baade af ,,det gemene folk“ og af kjøbmanden. Kongen og to danske rigsraader, Nils Erikssøn og Eggert Frille, gik i borgen for, at brø- drene Olav og Peder og deres Slegt ikke skulde paaføre kjobman- ` den skade, og Olav gav derpaa kjabmandens oldermand sin haand.