Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/130

Kalsrteaus t-1ANsE1>oLtr1K 1 1450-AARENE 123 get paa Oslos aeldste privilegier af 1346 og 1358 og saaledes opret- holder den ældre norske lovgivnings principer. Det samme gjør et frihedsbrev for Trondhjem af 9. juli, hvorved denne bys borgere tiaar ret til at handle over hele Norge, tillands og tilvands, i by og i bygd. Den 9. iuli udgav kongen i havnen Kalvsund efter begge rigs- raads raad en forordning om evig landefred tillands og tilvands. Den er - som den foregaaende landefredsforordning af 10. oktober 1453 — sterlig rettet mod dem, som forstyrrer kjøbmandens fredelige seilads ‘ og ulovlig beskatter, udpanter, fængsler eller arresterer folk uden lovmaal og dom. Den sætter ubetinget livsstraf for fredsbrud og ran, og den husbonde, som ikke selv retter over sine tjenere, skal med liv og gods svare for deres brøde som for sin egen. Forord- ningen er en gjennemførelse af fredstraktaten med stæderne, og Go- deke Burmester skriver i den anledning hjem til Liibeck; ,,Saa har ogsaa vor herre og konge alvorlig paabudt en fast fred overalt til- vands og tillands efter fredsbrevenes indhold." Han meddeler vi- dere, at kongen lige efter mødet beordrede hele det norske rigsraad med alle sine tjenere fra skibene op paa land og lod freden for- kynde, saaledes som den var beseglet og besluttet, og han udtalte, at alle, som paa noget slags vis bryder denne fred, vil han uden naade og barmhjertighed lade henrette, han være herre eller knegt, og de skulde ikke i hans lande have fristed hverken i kloster eller i kirke, Det er neppe tvilsomt, at alle disse strenge forholdsregler med dødsstraf for røveri og med tyskernes adgang til selvtægt mod for- brydere er rettet direkte mod Olav Nilsson og hans tilhængere. For hans skyld er det visselig ogsaa, at kongen sender Godeke Burme- ster til Bergen for at kundgiøre freden der, hvor han tidligere havde været oldermand og var godt kjendt. En tysk kilde beretter endog, at han havde det hemmelige budskab fra kongen til Magnus Gren, at denne ikke straks skulde udlevere slottet til Olav Nilsson, men afvente naermere ordre; hermed skulde kiøbmanden bistaa ham. Mistanken til Olavs egenraadighed viste sig vel begrundet. Uden kongens samtykke gav han paa veien til Bergen Gre engelske skibe Iicens til i lO aar at seile nordenfor Bergen, hvilket var i strid med stapelretten. Ligesaa brød han freden, idet han iforbindelse med sin bror Peder og Nils Pedersson bemægtigede sig flere hanseatiske skibe, ved hvilken leilighed en søn af Peder blev dræbt. Søndagen den 30, august kom Olav Nilsson med 9 skibe til Bergen i følge med sin bror Peder, sin søn Nils og biskop Torleiv.