Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/131

124 OLAV NILSSONS DRAB OG DETS FØLGER Hans ankomst fremkaldte et opløb af tyskerne, under hvilket baade han selv og flere af hans folk blev drfebt. Denne begivenhed er skildret noget forskjellig i tyske og norske kilder. Hvad der fore- gik turde være følgende: Forbitret over, at Olav nylig havde taget hanseatiske skibe og nu atter skulde blive lensherre i Bergen, sammensvor endel kjøb~ mænd og sjøfolk sig om at slaa ham ihjel. Hans enke beretter iet brev til Liibeek (30. september), at kjøbmanden ved ankomsten bad ham at mødes med dem paa tingstedetjonsvoldene (Engen) mandag den 1. september for at høre oplæst kongens stadfæstelse af deres ' privilegier, hvilket han lovede. Søndag kom oldermanden og de ypperste paa Bryggen sammen med ham i domkirkens sakristi, hvor biskop Torleiv, Peder Nilsson og flere gode mænd var til- stede. Olav spurgte dem da, om han eller nogen kunde formode sig andet end godt af dem, hvorpaa oldermanden svor, at han ikke v vidste andet, end at de gjensidig kunde stole paa hverandres frede- lige hensigter. l tillid hertil gik Olav den følgende dag ubevaebnet til tinget, medens alle kjøbmaendenegbaade paa Bryggen og paa skibene var lønlig i hamisk, og kun nogle faa mødte vaabenløse paa tinget. Under tingmødet blev der strid mellem Olavs folk og tyskerne, og hans enke siger, at de tog hans skib og førte det til Bryggen og skibede godset op i kjøhmandsstuen. Olav og hans tilhængere tog nu sin tilflugt til Munkeliv kloster, hvorhen ogsaa biskop Torleiv med to kanniker fulgte ham. Under anførsel af Magnus Grens san, lver, angreb tyskerne klosterkirken, hvor de forfulgte havde søgt tilflugt, brod op døren, dræbte biskop Torleiv og Olavs søn Nils, Peder Nilsson, de'to kanniker, biskopens kapellan og mange flere. Axel Olavsson beretter 22 aar senere, at biskop Torleiv tog hans bror Nils i sine arme og holdt det hellige sakramente foran ham til be- skyttelse og vilde saaledes gaa til bispegaarden med gutten. Men da han kom i kirkedøren, slog og huggede tyskerne til ham og af- huggede hans hænder, saa det hellige sakramente faldttil jorden, og derpaa dræbte de biskopen, Nils Olavsson, Peder Nilsson og mange flere. Olav selv havde søgt tilflugt i taarnet, hvorfra han bød sig i rette baade for kongen og stæderne; men det kunde intet hjælpe ham. De satte ild paa taarnet og tvang ham derved til overgivelse. Han fik en kort tid (3 timer) til skriftemaal, og derefter slog de ham ihjel og huggede liget istykker. lalt blev omtrent 60 mennesker dræbt og klosteret nedbrændt til grunden. Derefter bemægtigede