Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/14

KRISTOFFER SOM UNIONSKONGE 7 ,,bracchium seeulare“_ Til denne gruppe af love hører ogsaa en norsk forordning mod røveri til lands eller vands, som blev udstedt i Homborgsund (i Bohuslen) den 30. iuli. Røvere skal straffes paa det strengeste, og de, som huser eller herberger dem, have samme straf som gjerningsmanden. Nær forbundet med landefredslovgivningen er Kristoffers opnæv- nelse af rettertingskommissioner, ialfald i Sverige og Norge, sva- rende til det 16. og 17. aarhundredes ,,herredage“. Vi kommer senere tilbage hertil. Det er meget sandsynligt, at Kristoffer fandt sine forbilleder til denne lovgivning i de tyske landefredslove; men de findes ogsaa i Norden, og ligesaa var forbudet mod vaabenhyrd [ ,_*\_ velkjendt baade i svensk og norsk lovgiv- ning. lnitiativet til denne fredslovgivning §3 l5,lx<!f)~'5i;> udgik dog vel fra det svenske raad, hvor man baade havde lidt mest under ufreden 1,-§_' , og lovløsheden og hvor' man allerede var optaget af den revision af Magnus Erikssons 5 landslov, som i 1442 resulteredei Kristoffers "5»2~£f‘F;»f;,2` nye landslov for Sverige. > For kjøbstadslovgivningen er Kristoffer KrismH.e, B ymS - som før ham Erik - ogsaa interesseret, sme segh og denne interesse støttes og stimuleres af et vaagnende næringsliv blandt den indfødte handelsstand og by- borgerne. Herom vil vi faa høre mere, naar vi kommer til Norges forhold til hanseaterne. Som Iovgiver er Kristoffer gjennemgaaende lojal mod de natio- nale retskrav. Samme forordning udgives særskilt i hvert rige og paa hvert riges sprog. Dog ser det ud, som om man ikke har taget det saa nøie med brugen af svensk i norske kongebreve. Norske forordninger bliver dog udfærdiget paa norsk baade i Kjøbenhavn og Oslo; og i norske breve sættes Norge i regelen først i kongens ' titel; men undertiden bruges unionstitelen (konge i Danmark, Sverige, Norge) ogsaa i norske breve, Kristoffer bruger samme segl i alle tre riger, almindelig sekre- tet, men ogsaa storseglet, som nu kaldes ,,majes|ætsseglet“, og de breve, som er beseglet med det,' kaldes ,,maiestsetsbreve“. Noget nationalt kancelli synes der dog ikke at have været indrettet hverken i Norge eller Sverige. l sidste land var biskopen af Streng- nas rigskansler. i Norge provsten ved Mariakirken i Oslo. Men