Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/16

KRISTOFFER SOM UNIONSKONGE 9 vidner det ont en ikke ringe regjeringskunst, at Kristoffer alligevel formaadde at holde sin mægtige medbeileri tømme, ia endog at be- grænse den magtstilling, som han før kongevalget var blevet tilsikret. Mellem Danmark og Sverige synes forholdet at have været godt. uagtet kongen i sin svenske haandfæstning havde maattet love at skaffe Gotland tilbage til den svenske krone, hvad det danske rigs- raad utvilsomt havde modsat sig, om det var blevet alvor. Men kong Erik havde Gotland i besiddelse, og den frugtbare w gav ham gode indtægter. Disse forøgede han ved at drive kaperi mod sven- ske, danske og hanseatiske skibe, hvad der naturligvis vakte forbit- relse baade i stæderne og i hans forrige riger. Selv tænkte han paa at trække sig tilbage til Pommern, om han kunde faa solgt Gotland. Først tilbød han øen til den tyske orden, som ogsaa før havde besiddet den; men uagtet høimesteren nok havde god lyst paa handelen, turde han ikke dermed paadrage sig krig baade med Sverige og Danmark; han tilbød sin rnægling og foretrak et forbund med Kristoffer paa IO aar. Paa Liidfisemødet i 1442 lod høimeste- ren sit sendebud foreslaa, at man skulde give Erik en pension mod at afstaa Gotland, saa skulde de tyske riddere underholde ham i Preussen. Men de tre rigers raad forlangte, at de dansk-svenske fanger først skulde udleveres; saa skulde de foreslaa Kristoffer at forhandle herom. Kong Erik afslog tilbudet, og siorøverierne blev fortsat værre end før, idet ogsaa Kristoffer udsendte kapere, som ikke skjelnede saa nøie mellem ven og fiende. I 1443 blev der en stil- stand og et inæglingsrnøde aftalt, som dog ikke kom istand. 1445 optog høimesteren atter sagen og sendte som sit sendebud raadmand i Danzig, Berthold Burhamer, som før havde været i Eriks tjeneste; men han blev fanget af Karl Knutssons folk og døde kort efter. Til- slut krrevede stæderne og svenskerne, at Kristoffer skulde fordrive Erik fra Gotland, og under et ophold i Sverige l446 gik han ind herpaa. Han drog selv i spidsen for et større mandskab (2000 mand og 40 skibe) til Gotland, hvor der mellem kongerne blev drevet fredelige pri- vate forhandlinger, som endte med en vaabenstilstand. Erik var villig til at opgive Gotland, naar han for sin levetid fik hele Linkiiping stift eller 200000 lødige mark. Men dette vilde man ikke gaa med paa. Ved fætteren Bugislavs død i mai 1447 arvede Erik dennes besiddelser i Bagpommern (Stargard), og han ønskede nu at afstaa Gotland mod be- siddelser i Preussen; men heller ikke dette forslag var bragt i havn, ` da situationen pludselig forandredes ved Kristoffers død i ianuar 1448.