Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/17

10 Ill. KRISTOFFER OG l-IANSEST/EDERNE. » NORGES REISNING MOD l-IANSEV/ELDET Kristoffers eftergivende holdning overfor sin kongelige frende paa Gotland staar uden tvil i sammenhæng med deres fælles syn paa hanseaterne. Vistnok havde han ved Liibecks hjælp vundet den danske trone, men derved var han ogsaa kommet i det samme afhængighedsforhold til stæderne, som hans formænd paa denne trone saa ofte havde følt trykket af, og som baade Valdemar Atterdag og Erik af Pommern forgjæves havde søgt at bryde ud af. Som et kraftig hjælpemiddel i denne kamp havde Erik begunstiget først eng- lændernes og senere hollændernes konkurrance. Den samme vei gik ogsaa Kristoffer og fandt heri den kraftigste støtte hos det norske rigsraad. Men ogsaa han fik føle, at hansevældet endnu var urokkeligt, og han drev det ikke længer end til at grundlægge den tvetydige brev- mod-brev-politik, som karakteriserer unionskongernes norske handels- politik i det kommende halve aarhundrede. Den 30. juli 144] havde Kristoffer stadfæstet stædernes danske privilegier i samme udtryk som hans formand i 1398. Men da han fik høre dem, havde han bemerket. at han syntes hanseaterne havde større privilegier i hans riger end han selv. Han var opvokseti omgivelser, hvor fyrsternes respekt for stæderne og deres borgerskal.1 ikke var synderlig stor, og det bød ham meget imod at føle sig af- hængig af disse handelsmænd. Men endnu var han ikke konge hverken l Sverige elleri Norge. Han kunde derfor ikke optage nogen kamp om stædernes retsstilling i disse riger. Kun det principielle forbehold tog han, at han som landsherre havde ret til at paabyde told i sine riger; og med hensyn til Sundtolden hævdede han, at han havde overtaget den efter sin forgjænger, som havde faaet den aner- kjendt baade af vest» og østmagterne. Han skiltes venlig fra stædernes sendebud den 6, august l44l, tømte ,,St. Gertruds skaal" paa stæ- dernes velgaaende, rakte sendebudene sin haand og bad dem ,,god nat". Ganske anderledes alvorlig blev den privilegiestrid med hansea- terne, som Kristoffer kom til at føre paa Norges vegne, og som allerede var begyndt, før han i l442 blev valgt og kronet til Norges konge. Da kilderne her er temmelig righoldige, vil jeg søge at give en udførlig skildring af disse begivenheder. Dette er saa meget mere paa sin plads. som vi her staar overfor en selvstændig politisk bevægelse i Norge, som efterhaanden ogsaa griber unionskongerne