Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/18

Denne siden er ikke korrekturlest


kmsrorrea oo HANstisT,eoeRNe ll Eet ' 7 _. ~ "‘ Im " ` ,-

  • -llMi,, `\~ ‘l> ~», .»

ki 3; ‘5»f‘ li :13 M -

 »,. ,;_,»»_,, _ w, Q.  

` a' §*§"‘”'¥ " »’ ”‘“’\*+‘¥t» -- l~. aa-%_» av-¢ V dét; ».§\ , j . . .'6~¢3}?c _ ' ~:;M.i,\33, , 1 fi} ~ j, `_ _ 'u s | ’; ‘- 1 ; ` ' ,t3 _ _ li r~` vi. ivi .

 1' `   >2~ Il
my; _,
|_ y

l Fi f ‘ y » »\_~ _ , '- \ -1 i ` , ,,_, _ ~ » .. ‘ ' ’l Ai aergenrahrerrstoten a ivtfn-ta-kirken 1 Ltmeek. oprørt maa. og de danske magthavere, under hvis ledelse den i det l6.:aarhun- drede naar sit maal: hansevældets afskaffelse i Norge, Hanseaterne havde her i landet to ,,kontorer“. Det ene vari Ber- gen, hvor liibeckerne (Bergenfahrer) spillede mester og navnlig efter deres tilbagekomst i 1435 synes at have sat alle hensyn tilside. Det andet var i Oslo og Tønsberg. hvor rostockerne havde ledelsen (Vichfahrer). Ogsaa her var de fremmede kjøbmænd organiseret som et laug eller gilde med sine oldermzend og sine Iaugsmøder (,,Morgensprache"). Paa begge steder var der tyske haandverkere, som oprindelig havde leiet hus i kongsgaarde (Vaagsbotnen i Ber- gen, Miklagard i Oslo) og derfor nød de til krongodset knyttede privilegier og friheder for borgerlig tynge. Da den tyske kjøbmand blev mægtig i disse byer, søgte han ogsaa at knytte de tyske haand- verkere fastere til sig, hvilket i Bergen ogsaa lykkedesi 1379, 1408 og l4l2, ved hjælp af Hanseforbundets paatryk. I tillid til det mæg- tige Hanseforbund satte baade kjøbmænd og haandverkere sig efter- haanden ud over norsk lov og ret og sine egne privilegier, og de