12 NORGES REISNING Moo HANSEVAELDET
“ Viste dell "‘°5‘
,' , V : aabenbare foragt il 5'ffvll"15 ' V ,1 .éI'»r' for de norske myn- '» ei ' ~ . . .
L _ dtgheder, samtidig
_` ,, ¢ .f Som de ved sit it ‘ ¢, 3»;3f,,;, tøilesløse usede-
( ` 5 lise liv fofvsslsde
3;,gji ‘ ., 3,5,15 hele bysamftmaet.
[ " j, ' J'; Den nationale
55 " reisningsomEngeI-
j_,'_15" _ - brekt havde frem- 5 *; 1 l"- ` kaldt over hele
` ' tl, " ' f Norden, havdeog-
ol ,,1 " " >_ saa styrket den lj ` Wf norske regjerings
;,‘ ¥\ ~_ ’ og det norske bor-
É V : gerskabs selvfø- 1 ' lelse overfor tys-
| kerne. _]a, i Oslo
` og Tønsberg har borgerskabetislut- ningen af 1430- - - -- 7-»-- ` \ aarene efter tysk st. Olav paa aeigentanreraitefet l Lebens Maria-kirke. ""”"S‘" l"df"’" Mo.- .f Jatm i<.m¢f tm. borgermesterem- bedet, og derved givet sine byraad en mere effektiv og tidsmæssig organisation. Af de to første borgermestre i Oslo var den ene nordmand (Aske Torgeirs- son), den anden en tysker (Henrik Wittenhagen). Den sidste havde før været raadmand i Tønsberg, hvor han var udtraadt af tyskernes organisation, fordi han havde egtet en norsk kvinde, og var blevet norsk borger. Omtrent samtidig møder vi ogsaa 2 borgermestre i Tønsberg. 1 Bergen og Trondhjem kan vi derimod ikke paavise borgermestre før i det 16. aarhundrede. De egentlige ledere af oppositionen mod tyskerne er dog de tre rigsraadsmedlemmer, drotseten Sigurd Jonsson i Oslo, Erlend Endrids- son i Tønsberg og Olav Nilsson i Bergen. Om forholdene i Oslo og Tønsberg faar vi besked i et klage- skrift, som de tyske kjøbmænd i disse byer vaaren 1442 indsendte til et lxansemøde i Stralsund 20. mai s. a. De beklager høiligen,
